Åh, de kvinder

Det er provokerende, irriterende, hysterisk, præmenstruelt og fjerner fokus fra alt det vigtige, siges og skrives der i debatten.

Husk at kvinder også krænker mænd! Hvordan skal vi nogensinde tilnærme os en kvinde igen? Jeg har danset tæt kinddans, skal jeg undskylde det? Og sådan fortsætter input i en uendelighed. Der nævnes følelsers vold og citeres alt fra fortvivlede kærlighedsdigte til voldsomme opkast, nedgørende, smudsige opkast i den aktuelle debat om sexisme.  

Men her skal I ikke være i tvivl. Det er ikke kun kvinder indenfor medicin, politik, medier, kultur, kvinder i traditionelle mandefag, kontor- og omsorgsbranchen osv. Det foregår overalt i den kapitalistiske verden. 

Fortidens levn

Allerede i 1925 har Lenin og tyskeren Clara Zetkin¹⁾en samtale om, hvordan kommunisterne skal frigøre kvinden og starte den altafgørende kvindebevægelse, som står for mange af de fremskridt, vi i Danmark kan glæde os over i dag.

I samtalen udbryder Lenin følgende:

”At vi hader alt, ja hader og vil afskaffe det, der trykker og piner arbejderkvinden, arbejderhustruen, bondekonen, den lille mands kone, ja i mange henseender endog de besiddende klassers kvinder – det skal ingen være i tvivl om”. 

Og han fortsætter:

”Af vor ideologiske opfattelse følger også det organisatoriske. Den kvinde, der er kommunist, hører hjemme i partiet som medlem ligesom den mandlige kommunist – med samme pligter og rettigheder. Herom kan der ikke være to meninger. Men der er en erkendelse, vi ikke må lukke os ude fra. Partiet må have organer, eller hvad man vil kalde det, der har den særlige opgave at vække de bredest mulige kvindemasser, forbinde dem med partiet og varigt at holde dem under dets indflydelse. Det er ikke feminisme, det er praktisk, revolutionær formålstjenlighed”.

Uddan dig!

Der er meget revolutionært kvindemateriale, som ikke er læst og forstået af mange af de mennesker, der har rundet vores bevægelse gennem tiderne. Og vi kan historisk heller ikke gå fri af krænkende opførsel over for unge piger og kvinder. Der er stadig kvinder og koner til kammerater, som ikke er frigjorte på arbejdspladsen, i hjemmet eller har oplevet irrationel jalousi og vold, som stammer fra den borgerlige opdragelse om ejendomsret og værdiladning af manden overfor kvinden.

Derfor er denne opstand også vigtig, og det er vigtigt for et samfund at lovgive om ligestilling og ligeløn. Det er altid vigtigt for et offer at tale højt og sætte ord på, lige meget hvilket overgreb eller undertrykkelse det handler om. Tabuer skal ud, før de kan ændres! Dette er historisk bevist. Alle undertrykte grupper skal tale højt og protestere.

Hold fokus

Men i et kapitalistisk samfund vil det altid kun være delmål, noget kapitalismen kan håndtere. Som at det blev en sort mand som præsident eller en kvindelig statsminister, en homoseksuel minister. De kan kun rummes, så længe de bekender sig til kapitalismens rammer. Kun så længe kan det tolereres. Det skal ingen være i tvivl om.

Da vi fik indført individuelle lønforhandlinger, blev skellet uomtvisteligt. Mændenes løn steg voldsomt i forhold til den tidligere anciennitetsstigning inden for det offentlige, og solidariteten mellem kønnene forsvandt. Bevillinger til krisecentre er faldet drastisk, bare for at nævne nogle ting. Barsel tages stadig mest af kvinder, da de har den mindste indtægt, og dermed fastholdes kønsrollernes magt fortsat.

Virkeligheden 

Den ustyrlige seksuelle urtrang har sjovt nok altid kunnet tæmmes af kvinder med angst for graviditet, at blive kaldt billig, nem, tøjte osv. Den trang og følelse af ret til sex er nu igen udfordret for manden. Nåååh, nu skal I udfordres i en ny måde at omgås med andre mennesker på. 

Så kan I føle, hvad kvinden skal navigere i hver dag på en arbejdsplads. Skal man være sød og imødekommende, give krammere, eller have rullekrave på, så man endelig ikke opildner til sex? Bliver man taget seriøst, hvis man har en pæn bluse på? Velkommen til vores, kvindernes, verden.

Målet

Jeg vil slutte af med endnu et citat fra samtalen mellem Lenin og Clara Zetkin. 

”Kommunismen skal ikke bringe afholdenhed, men livsglæde, livskraft også i et fuldt kærlighedsliv…. Jeg stoler ikke på pålideligheden, udholdenheden i de kvinders kamp, hos hvem den personlige roman flettes sammen med politik. Heller ikke på de mænd, der løber efter ethvert skørt og lader sig bedåre af ethvert fruentimmer. Nej, nej, det går ikke i spænd med revolutionen”. 

Lenin sprang op, slog hånden i bordet og gik nogle skridt i værelset og fortsatte:

”Vi skal fuldt ud anerkende de historisk givne særegenheder i de enkelte lande og de forskellige udviklingsetaper. Men den virkelige befrielse af kvinden er kun er mulig gennem kommunismen. Den uløselige sammenhæng mellem kvindens sociale og menneskelige stilling og privatejendomsretten til produktionsmidlerne”.

God kamp og husk: Kvindekamp er klassekamp. Bak jeres kvindelige kammerater op.

1) Clara Zetkin var en tysk kommunist og forkæmper for kvindernes rettigheder. Ikke mindst er hun kendt for på en international kongres i 1910 i Folkets Hus på Jagtvej 69 at have foreslået og fået vedtaget, at den 8. marts skal være kvindernes internationale kampdag.