Skip to content

Århus Slagtehus fik dødsstødet og lukker

[KOMMUNIST 6–7 2023] Efter 128 år er en æra nu endegyldigt slut. Medarbejderne på det ­konkursramte Århus Slagtehus fik at vide, at deres virksomhed ikke bliver reddet. Virksomheden blev erklæret konkurs sammen med en række andre under Skare­Koncernen efter fund af for gammelt kød hos Skare Meat i Vejen.

aarhus-slagtehus

Trods ihærdige forsøg fra flere sider er det ikke lykkedes at finde en ny ejer af Århus Slagtehus og dermed redde arbejdspladserne. Opsigelserne hos Århus Slagtehus var kulminationen på et langt forløb med stor usikkerhed for medarbejderne. Under hele forløbet blev syv virksomheder under Skare- Koncernen erklæret konkurs, herunder Skare Beef, der ejede Århus Slagtehus.

Historien bag Århus slagtehus

Ifølge Aarhus lokalarkiv vedtog byrådet den 1. marts 1894 at opføre Aarhus Offentlige Slagtehus. Slagtehuset blev placeret på en militær ridebane ved den nuværende strandvej og indviet 1. september 1895.

Før 1880’erne foregik stort set alt kødsalg på torvene i ­byen. Enkelte slagtermestre solgte kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagter­forretninger var der ikke tale om.

Kommunen greb ind

Slagtehusets opførelse betød store hygiejniske forbedringer for byen.

Tidligere var kød­affaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller åen. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere. Med opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende skulle foregå ved slagtehuset.

Omlægning og modernisering

De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer, men fra 1960’erne slagtede man kun køer. Slagtehuset gennemgik en omfattende renovering, og i 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S og blev senere solgt til Skare.

Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er stadig at finde på den helt gamle slagtehusgrund, hvor det stadig er muligt at få en god frokost på den populære slagtehusrestaurant ”Kohalen”, som har været der siden opførelsen af slagtehuset i 1895.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk