Afslutning på enestående Nexø-serie
Af Margit Andersen
I sin skoletid i Tyskland stiftede Klaus Rödel bekendtskab med Martin Andersen Nexøs forfatterskab, og dets sociale engagement og menneskesyn greb ham så stærkt, at han som voksen satte sig for at lære dansk for at kunne læse værkerne på originalsproget. Det førte til et ophold på den Internationale Højskole i Helsingør og i 1962 til, at han slog sig fast ned i Danmark.
Kærligheden til Nexø udmøntede sig i 1972 i, at Rödel siden da nogenlunde årligt har udgivet en illustreret ”hilsen til familie, venner og lignende” i form af en novelle af forfatteren trykt på fint papir, håndsyet i ryggen og illustreret af forskellige kunstnere. I 2020 sluttede udgivelsesrækken med bog nr. 50, novellen Det daglige brød, illustreret af Vibeke Mencke Nielsen, som også havde illustreret den første udgivelse.
Alle er forsynet med en efterskrift om novellen, indtil 1992 af Børge Houmann og derefter af Henrik Yde, og ligeledes en om illustratoren og dennes indgang til opgaven. Kunstnerne er udvalgt omhyggeligt ud fra, at de skulle have noget særligt at tilbyde i forhold til Nexø, og uden hensyn til, om de var unge eller gamle, kendte eller ukendte.
Ole Seyfert Sørensen stod for udvælgelsen for de første 25 novellers vedkommende, hvorefter Nina Hobolth overtog opgaven. Resultatet er blevet, at noveller og illustrationer udgør en smuk helhed, og man må sige, at Tom Kristensen var forudseende, da han i Politiken i 1938 om De tomme pladsers passagerer skrev: ”… der kommer nok engang et særtryk med illustrationer af en social og makaber tegner”. Det skete i 1974, et halvt år efter Tom Kristensens død, så han oplevede ikke at se sin spådom gå i opfyldelse.
Martin Andersen Nexø (1869–1954) kendes især for sine store romaner om Pelle og Ditte, men han har også skrevet et utal af, hvad man sammenfattende kan kalde kortprosa: noveller, rejse-skildringer, erindringer, causerier osv. I 1898 debuterede han med samlingen Skygger og fortsatte med at skrive disse korte fortællinger frem til 1946. 13 udgivelser blev det til indeholdende 85 fortællinger.
De gennemgående temaer i de tidlige noveller er almuens, nærmere bestemt almuemandens, drøm om lykke og et andet liv og kvinden som den, der holder sammen på det hele. Kvinderne er de stærke, mens mændene ofte er nogle skrog. Det ændrede sig imidlertid efter Nexøs ophold i Andalusien, hvor mødet med anarkistiske og selvbevidste mænd gav ham et andet og lysere livssyn.
Afslutningen på Klaus Rödels ”hilsener”, Det daglige brød, indgik i samlingen De Sorte fugle (1930) og blev i Kristelig Dagblad betegnet som ”ensidig og agitatorisk og med den frivolitet, som den gudsfornægtende kommunisme aldrig synes at kunne få nok af”. De hårde ord kan undre, for der er ikke nogen kommunistisk agitation i den, men derimod en morsom satire over nærsynethed i ordets dobbelte betydning, og streng moral, der kan ændre sig til fornuftig pragmatisme, når det betaler sig bedst.
Men ret skal være ret, ofrene for satiren hører til præstestanden, så det er nok det, der har bragt anmelderen i harnisk.
De fine hæfter har aldrig været til salg, men de kan lånes på biblioteket, ligesom Nexøs noveller i andre udgivelser. Anbefales kan også Henriks Ydes store værk Martin Andersen Nexø: Samlede fortællinger I-IV.