skip to Main Content

Aktivist før og nu

Udstilling på Arbejdermuseet

Af John Poulsen 

Man bliver lidt nostalgisk, når man går igennem Arbejdermuseets nye udstilling ”Aktivist”, som beskæftiger sig med græsrods- og protestbevægelser på venstrefløjen i perioden fra 1960-2020. Her fortælles bl.a. om Kampagnen mod Atomvåben, Vietnambevægelsen, Solidaritet med Chile, og Anti-apartheidbevægelsen, som man alt sammen har været en del af.

Man savner den største og bredeste bevægelse, Folkebevægelsen mod EF, på udstillingen. Foto: Arbejdermuseet

Dog savnes der fra den periode den største og bredeste bevægelse, Folkebevægelsen mod EF, som spillede en stor rolle, ikke mindst i forbindelse med folkeafstemningen i 1972. Der mangler også de omfattende fredsbevægelser i begyndelsen af 80’erne, der var med til at gennemtvinge den såkaldte fodnotepolitik i forhold til NATOs oprustning og var en del af den brede europæiske fredbevægelse, som forhindrede udstationeringen af mellemdistanceraketter i Europa. 

Udgangspunktet for udstillingen er et forskningsprojekt mellem Arbejdermuseet og Århus Universitet om aktivisme, hvor man bl.a. har interviewet 15 historiske og 15 nutidige aktivister, som har brugt megen tid og kræfter for en bestemt sag. Her kunne der godt have været plads til nogen fra Atomkampagnen, Folkebevægelsen og fredsbevægelsen, da Vietnambevægelsen f.eks. har tre interviewede. 

På en stor væg hænger fotografier af de pågældende, og på en storskærm fortæller 15 af dem om deres indsats i de forskellige bevægelser. Rundt om i udstillingen er der høretelefoner, hvor der fortælles om projektet og hvad man forstår ved aktivister. Det kan anbefales at bruge lidt tid på at lytte til dem, for det er en vigtig del af udstillingen.

Til at illustrere de mange bevægelser er der på væggene og i montrer anbragt tekster, plakater, fotos og genstande. Der er også opbygget en brostensbarrikade i afsnittet om BZ-bevægelsen. Blandt de bevægelser, som har overlevet i mange år, er Demos, Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace. De er senere blevet suppleret med f.eks. klimaaktivister, venligboere og antiracister.

I den periode, udstillingen dækker, er antallet af medlemmer i de politiske partier dalet meget. F.eks. havde Socialdemokratiet i 1950 286.000 medlemmer, i 2019 35.400. En samlet opgørelse viser, at folketingspartierne i 2019 tilsammen havde lidt over 130.000 medlemmer, og det kan være årsagen til, at vælgerne ikke er så partitro som for 60 år siden. 

Befolkningen har i stedet vendt sig til de mange enkeltsagsbevægelser, der er kommet og gået, måske fordi det ikke er så forpligtende. I dag er der flere danskere, der ser sig selv som aktivister, end der er medlemmer af de politiske partier, viser universitetets forskning, og en undersøgelse fra 2019 viser, at 57% af danskerne har foretaget aktivistiske handlinger inden for 12 mdr. Mens protestbevægelserne før i tiden tit blev skabt gennem mund til mundmetoden, opstår de ofte i dag gennem opslag på Facebook og Twitter, til gengæld dør de også hurtigt igen. 

Udstillingen henvender sig især til unge mennesker, der ikke har oplevet de mange bevægelser før århundredskiftet, og der er udarbejdet materialer til skoleelever, som besøger udstillingen, men den er bestemt ikke uinteressant for ældre årgange. 

Arbejdermuseet: Aktivist. Slutter juni 2022.

Back To Top