Aktivitet – Sammenhold – Solidaritet

Vejen frem for et mere trygt og retfærdigt samfund

Det bedste ved dette års overenskomstforhandlinger for alle de offentligt ansatte er sammenholdet og solidariteten. Den har givet styrke til forhandlerne. Den har givet forståelse for nødvendigheden af at være fagligt organiseret.

For befolkningen har det givet håb for fremtidens kampe for den tryghed og velfærd, som er så højt prioriteret blandt danskerne, og så mishandlet af det politiske flertal på Christiansborg efter ordre fra EU.

Nedlæg ”Moderniseringsstyrelsen”

Det foreløbige forløb har klart vist, at regeringens såkaldte moderniseringsstyrelse er mødt op til forhandlingerne med et fast forlangende om enorme økonomiske besparelser. Det betyder store forringelser af de i forvejen svære forhold for de offentligt ansatte.

Det vil gå hårdt ud over det, som kaldes kernevelfærd og i det hele taget samfundets funktion og sammenhæng. Som det skete med nedskæringerne i Skat, med privatiseringen af telekommunikationen og postvæsenet, der måtte stoppe med at fungere. Skolereformen blev vedtaget hen over hovedet på dem, der har forstand på og arbejder med børnenes undervisning.

Styrelsen med det forkætrede navn blev nedsat for at effektuere Euro-plus pagtens krav om planmæssigt store nedskæringer af de offentlige udgifter – undtaget militæret.

Vi er mere værd

Reaktionen på et ansvars-bevidst strejkevarsel fra fagforbundenes side blev besvaret med et lockoutvarsel, der vil sætte hele samfundet i stå. Selvfølgelig med den bagtanke, at det skulle give regeringen grund til at gribe ind med lovgivning.

Det viser med al tydelighed, hvor vigtigt de offentligt ansattes arbejde er, men det har ikke givet sig udslag i en forståelse for kravet om at få del i det økonomiske opsving til at løfte de dårligst lønnede og gøre arbejdsforholdene fagligt forsvarlige.

Til gengæld har flertallet af danskerne langt større forståelse for det krav, end de har for de løn- og ansættelsesforhold som topforhandlerne på arbejdsgiversiden forhandler sig til med hinanden. Ligesom folketingets og regeringens medlemmer gør.

Udvikling eller afvikling

Når parolen ”Nok er nok” har slået igennem, er det fordi det nu står klart for de fleste, at det er afvikling det handler om. Læg mærke til, at afviklingspolitikerne altid nævner hvor mange kroner mere de har afsat til det og det. Ikke hvad der var brug for i forhold til opgaverne og prisudviklingerne.

Kommunisternes forslag er at bøtten vendes på hovedet: Alle sektorer indrapporterer til henholdsvis kommuner, regioner og stat, hvad der er brug for. Herefter lægger finansministeriet et budget for hvor mange indtægter, skat f.eks., der skal bruges for at dække udgifterne. På den måde kan samfundet og velfærden udvikles i stedet for at afvikles. Den aktivitet og det sammenhold som overenskomst 18 har afstedkommet, er et godt grudlag som skal fastholdes for at komme videre. -bc