Skip to content

Akutplan skal redde sundhedsvæsenet

Akutplan_Sygehuse[KOMMUNIST nr. 4-2023]  Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om en ny plan, der skal redde sundhedsvæsenet. Det helt overordnede mål handler om at lette presset på sygehusvæsenet ved at forkorte ventetiden på en række operationer og skabe en bedre akutmodtagelse.

Løsningen på dette skulle blandt andet være at gøre brug af efterlønnere og pensionister med en fortid i sundhedsvæsenet, der så kunne arbejde og tage vagter til udgangen af 2024 uden at blive modregnet i deres ydelse.

Der er afsat 2 milliarder kroner til formålet

Set i bakspejlet kan det virke underligt, at man lige pludselig har kunnet finde 2 milliarder kroner til formålet, da det ikke er lang tid siden, at der ikke var råd til at give sygeplejersker og andre i sundhedssektoren mere i løn ved overenskomstforhandlingerne, der førte til konflikt, hvor regeringen greb ind.

Flere opgaver til privathospitaler

Rekordmange vil i fremtiden blive sendt på privathospitaler på det offentliges regning. Det er en farlig udvikling, da flere læger og sygeplejersker vil vejre morgenluft og søge væk fra de offentlige sygehuse, fordi lønnen og arbejdsforholdene er meget bedre i det private.  Det ville gøre det endnu sværere for de offentlige hospitaler at få personale til de akutafdelinger, der i øjeblikket er hårdt presset på flere sygehuse.

Højere løn og bedre arbejdsforhold

Som tidligere beskrevet i bladet KOMMUNIST er den eneste løsning på problemet i det offentlige sygehusvæsen at give den medicin, der er brug for. Den består af bedre løn- og arbejdsforhold her og nu, hvis vi fortsat skal have et troværdigt offentligt sygehusvæsen.

Næsten halvdelen af de sygeplejersker, som i dag kun vil arbejde på nedsat tid, er villige til at gå op i tid, hvis de fik mere i løn. Der er mange sygeplejersker, der er nødt til at arbejde på deltid og få deltidsløn, fordi arbejdspresset er for højt. Så skal fremtiden se lysere ud for det danske offentlige sygehusvæsen, skal der ske forbedringer og tænkes i nye baner.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk