Aldrig mere 9. april

[KOMMUNIST 5-2023 – Gå med kommunisterne] Der er kræfter i gang for at mistænkeliggøre kommunisternes hensigt med at deltage i modstandsarbejdet under den tyske besættelse af Danmark 1940-45. At sådanne holdninger er rykket ind på Frihedsmuseet som en del af historieformidlingen, er uacceptabelt og en krænkelse af de kommunister, der gav deres liv for Danmark.

Siden genåbningen efter den tragiske brand i 2013, har flere organisationer og efterkommere protesteret mod mange misvisende plancher, der ikke er fjernet endnu. Her kommer en række eksempler på, hvad de skriver: ”De borgerlige kæmper for et frit Danmark. For kommunisterne er kampen mod nazisterne et skridt på vejen. De ønsker en kommunistisk verdensorden, og at Danmark på sigt bliver kommunistisk”.

Denne påstand om, at kommunisterne ikke kun kæmpede for et frit Danmark, men havde andre skumle hensigter, er der ikke noget belæg for. Havde man gjort sig den ulejlighed at læse, hvad DKP dengang udtalte i den forbindelse, så ville man ikke skrive noget sådant.

Kommunisterne kunne fint arbejde sammen med borgerlige kredse, f.eks. i forbindelse med oprettelsen af Frit Danmark, hvor en af stifterne var den konservative Christmas Møller.

Aldrig-mere-9april

Manglende respekt

Kommunisterne spillede også en rolle ved oprettelsen af Frihedsrådet, hvilket næsten ikke nævnes på udstillingen. Også her arbejdede DKP loyalt sammen med borgerlige kræfter.

Et andet sted står der, ”at de borgerlige følger retningslinjer fra SOE, mens kommunisterne følger retningslinjer fra Moskva”. DKP modtog ikke retningslinjer for dets arbejde i modstandskampen fra Moskva. Det var ikke Moskva, der bestemte, hvad der skulle stå i de illegale blade eller hvilke sabotageaktioner, der skulle sættes i gang, det fandt DKP’s ledelse selv ud af.

Kominterns opfordring dengang var til alle kommunistiske partier at tage kampen op imod fascismen. Og gudskelov for det. Komintern blev opløst i 1943.

I omtalen af 29. august står der i kataloget, at ”kommunisterne pustede til ilden”. Det er en mærkelig formulering at bruge om kommunisternes medvirken til de strejker, der i sommerens løb var opstået rundt om i landet. Derimod kunne de have ”pustet til ilden”, hvis de imod aftalen med justitsministeriet og fængselsledelsen var flygtet fra Horserød den 29. august. Det gjorde de ikke, men til gengæld blev løftet om at advare dem, når bruddet med tyskerne var sket, ikke overholdt, hvad der førte til, at danske myndigheder var skyld i, at 150 fanger blev taget i varetægt af tyskerne, som senere sendte dem til koncentrationslejren Stutthof. Men denne fortælling glemmer man helt.

Vi vil til det sidste fortælle den sande historie, i respekt for dem, der blev fængslet, dem der arbejdede illegalt og udførte sabotage. De der ofrede livet. For de faldne kommunister, der kæmpede mod fascismen, nazismen og deres medløbere.

Kommunisterne var med fra starten og medvirkede til at oprette modstandsbevægelserne som AMPA (Amager Partisanerne), BOPA (borgerlige partisaner) med flere. Vi var den organisation, der mistede flest kammerater.

Alle, der deltog i modstandsarbejdet, havde egne politiske dagsordener, men de lagde dem til side i kampen for et frit Danmark. Dette bør æres og respekteres.

Vi markerer 9. Maj datoen for befrielsen af Europa, også i respekt for Sovjets Røde Hær, hvis indsats var afgørende for freden i Europa. Vi ærer på dagen de faldne modstandsfolk og ofrene fra KZ-lejrene i Europa.