skip to Main Content

Almen Modstand tændte lys i udsatte boligområder

Med over 50.000 underskrifter skal Folketinget forholde sig til borgerforslaget om at ophæve ghettoloven

Efter Corona-pandemien med dens udløbere var det nok den såkaldte ghettopolitik, der førte til næstflest omtaler i danske medier i 2020. Det største resultat af omtalerne blev græsrods-bevægelsen Almen Modstands indsamling af underskrifterne til et borgerforslag. 

Gadehavegård i Høje-Taastrup røg af Boligministeriets ghettoliste d. 1. december.

To ben i ubalance

Det blev ikke den almene sektors egen Boligselskabernes Landsorganisation (BL), der kom til at samle og koordinere de udsættelsestruede lejeres uvilje imod at lade sig koste rundt af et politisk flertal, der buldrede frem med udemokratisk etnisk forskelsbehandling.

Det skyldes blandt andet, at BL forsøger at balancere på to ben, som både branche- og interesseorganisation, hvor det i topledelsen er branchedelen, der er den stærkeste – og de almene beboere de svageste.

Det har medført en generel holdning i BL, hvor man ikke drømmer om at udvise civil ulydighed og modsætte sig overgrebene i de udsatte boligområder. BL har stort set alene kæmpet på ”de bonede gulve”. 

BL’s fortjeneste ligger især i, at der er udarbejdet og fremlagt utallige veldokumenterede analyser, der har påvist det uholdbare i ghettopolitikken. 

Dans om guldkalven

Derudover har BL konkret bistået ved forhandlinger med kommunerne om at finde frem til løsninger, der kan minimere truslerne mod almene boligområder.

Men flere steder hænger resultaterne beklageligvis sammen med udsalg af almene boliger og arealer eller oprettelse af uholdbare fællesskaber mellem private ejere og almene lejere. 

Fællesskaber, der bygger på store volumensyge almene administrationers ”dansen omkring guldkalven” med især pensionskasser og fonde. Investorer, hvis ledelser i stor udstrækning er sammensat af personer, der har samme holdninger, som de, der står bag ghettolovene.

Historisk gentagelse

Det er ikke nyt, at der i mange tilfælde skal græsrodsbevægelser – som Almen Modstand – til, for at sætte forandringer igennem. 

Den 16. juni fremsatte Almen Modstand, med aktive beboere fra København, Aarhus, Ishøj og Slagelse, deres forslag, som kræver ghettolisterne afskaffet og ophævelse af loven om nedrivning og salg af almene boliger. Allerede den 9. december kunne de aflevere de 50.000 underskrifter, der skal til, for at det skal tages op på folketingsplan.

Noget lignende skete ved udgangen af 1970, da græsrødderne i de nye ”højrentebyggerier” indledte husleje-boykot mod huslejernes udsigt til himmelflugt. Det blev ikke en fuld sejr. Men der blev for åbnet op for økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til at holde huslejerne nede, og samtidig fik de ældre almene byggerier en trækningsret til Landsbyggefonden. Prisen var ”boykot”-loven, der vanskeliggør brugen af lejernes hidtil stærkeste våben – huslejeboykot. 

Ingen garanti

Borgerforslaget har fået støtte fra både organisationer og politikere. Blandt andre har Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke samt Pernille Skipper og Rosa Lund fra Enhedslisten bakket op om at skrotte ghettolisterne.

Selv politikere fra SF, DF og Socialdemokratiet – der har støttet ghetto-lovene – har følt presset så stort, at de har anbefalet, at ghetto-listen blev sat i bero.

Manipulation

Selv om den almene sektor har gjort en kæmpe bolig-social indsats og bragt ghetto-listen ned fra 28 til 15 boligområder, er der politikere, der påstår, at det er et -bevis for, at ghetto-listen virker.

Det er manipulation, for der er samtidig skåret millionbeløb fra støtten til boligsocial indsats og den mindre støtte, som staten har tildelt kommunerne, er ikke øremærket.

Det eneste, der reelt virker, er den almene sektors boligsociale indsats, som stort set alene finansieres af de udsatte selv.

I dag er den aktuelle virkelighed, at der er to områder på ghetto-listen, der nu er røget på den ”hårde” liste. I den anden ende er fire områder ude af den hårde liste.

De er ikke ”fredet”, men det forventes, at de gennemfører de planlagte ombygninger af almene familieboliger til boliger for unge og ældre og sælger eller ned-river resten.

alni

Back To Top