Almene lejere udsættes for effektiviserings-pres

Det er ikke blot de lejere der støder mod kontanthjælps-loftet, der bliver presset i løbet af efteråret.

Der kommer også pres på alle aktive beboere, der som boligtillidsfolk får ekstra meget at se til, fordi regeringen er ved at virkeliggøre sin – og den tidligere regerings – plan om at kappe omkring 5% af huslejen via effektivisering og besparelser i en størrelsesorden, der svarer til omkring 3.000 job for HK’ere eller ejendomsfunktionærer. Der tales om en rammebesparelse på omkring 1,5 mia. kr. over 3-4 år.

Skær selv

Nu ruster Boligselskabernes Landsforening (BL) sig og der tilbydes møder, temadebatter og konsulenthjælp for at klæde både beboertillidsfolk og administrationernes ansatte på til at gå i en konstruktiv dialog for at ”øvelsen” skal gøre mindst muligt ondt og helst ende i noget positivt.

Sporerne fra tidligere indgreb med krav om en 2% nedskæring efter grønthøster metoden skræmmer. Derfor har BL lagt sig fladt ned for statsmagten som Kommunernes Landsorganisation (KL) plejer. Det vil sige at BL har fået banet vejen for et ”skær selv” bord frit efter Storm P’s berømte hund, der bliver fodret med sig egen hale. Det er alle almene boliger som helhed, der skal finde de nødvendige besparelser.

Specialisering

Operation effektivitet har naturligvis god mening de steder, hvor der er reelle besparelser at hente, uden beboerservicen forringes. Drifts-samarbejder mellem boligafdelinger og øget digitalisering af administrative opgaver ligger lige for. Det samme gælder stor- og fællesindkøb.

Men mange boligorganisationer har allerede høstet de lavest hængende frugter på disse områder. Derfor falder øjnene flere steder på de ansatte på gulvet med tanker om specialisering, så en ejendomsfunktionær, der i dag har et alsidigt arbejde med beboerkontakt og servicering, billedligt talt kan ende med at sidde på en græsslåmaskine resten af sit liv, mens kollegaen kan tage skraldet som affaldshåndterer. Den lokale leder, ejendomsmesteren, kan ende som it-nørdet og fuldtidsbeskæftiget administrator på det lokale afdelingskontor uden særlig føling og fornemmelse med, hvad der foregår i beboernes eller medarbejdernes virkelige hverdag.

”Blå” og ”grønne”

Opdelingen af de ansatte i ”blå” og ”grønne” vil øge fremmedgørelsen og kan komme til at gøde vejen for udlicitering af opgaverne i konkurrenceudsættelsens hellige navn. En udvikling, som næppe er helt forenelig med den almene sektors megen fokusering på at tage ”socialt ansvar”.

En anden og mere socialt ansvarlig vej kunne være, at de almene organisationer og administrationer for alvor inddrager hele skaren på gulv og græsplæne sammen med beboerne og vender problem­stillingen 180 grader og siger: Hvordan kan vi ved effektiviseringer både forbedre servicen for beboerne og fastholde ansatte ved at tage flere opgaver hjem til afdelingerne.

Det kan ske både inden for hele håndværkerområdet, affaldshåndtering, vedligehold og rengøring og såmænd også hjælp til ældre, syge og svage – både på tværs af boligafdelinger og organisationer, men også i samarbejde med kommunerne. Der findes allerede i dag boligafdelinger med sociale viceværter.

Drejer sig om milliarder

Uanset hvordan boligorganisationerne vælger at håndtere statens udfordring, er der store beløb i spil, hvis vi ser på boligorganisationernes indkøb fra eksterne leverandører.

Alene den løbende vedligeholdelse i den almene sektor ligger årligt i runde tal på 5,6 mia. kr. Hertil kommer 1,3 mia. til istandsættelser i forbindelse med flytninger og de årlige udgifter til renoveringsprojekter på. 4,5 mia. kr.

Så der er stort pres på boligtillidsfolkene, hvor den mest effektive besparelse umiddelbart anses for at ligge ved samdrift mellem boligafdelinger. Og en sådan samdrift vil uvilkårligt over år trække i retning af yderligere fusioner, og dermed større afstand mellem beboerne på den ene side og organisationsledelse og administration på den anden side.

En udvikling der også har ført til en række fusioner mellem hele boligorganisationer de senere år. Samdrift er nemlig ikke en omkostningsfri gave. Slår boligorganisationer sig sammen om en fælles administration på andelsbasis får de en momsregning, hvilket ikke gælder organisationer, der fusionerer.

EU’s moms-klemme

Derfor kører der p.t. en principsag mod SKAT vedrørende moms rejst af BL og den almene administration BO-VEST, der er pålagt at opkræve 25% moms af administrationsgebyret. Skat har nemlig vurderet moms af almen administration forskelligt i regionerne, hvor nogle er sluppet for moms, mens andre er blevet momset. Omkring 40% af Danmarks ca. 560.000 almene boliger er i dag moms-belagt.

Kravet om moms hænger sammen med EU’s servicedirektiv, og i den forbindelse blev de mange fælles administrationer pålagt moms med bl.a. Dansk Folkepartis stemmer, der her glemte, at de var modstandere af EU.

En beregning af følgerne af denne moms viste, at en gennemsnitsfamilie i Tranemosegård i Brøndby måtte betale en mérhusleje på 650 kr. årligt. En kommunal beregning viste i øvrigt også dengang, at Brøndby Kommunes udgifter til individuel boligstøtte, som følge af momsen, ville stige med et par hundrede tusind kroner og statens til det dobbelte.

Med huslejeudviklingen siden da i baghovedet, vil fjernelsen af den meget ulige moms interessant nok kunne dække omkring en tredjedel af statens anslåede spare mål med ca. 150 mio. kr. om året.
-alni

FAKTA: Det politiske cirkus med fokus på effektivitet i den almene sektor begyndte i 2014 med den såkaldte Deloitte rapport og senere Boligministeriets egen rapport om effektivitet i den almene sektor samt oprettelsen af den såkaldte Benchmark-enhed.

Det indgik som en del af boligforliget i 2014, at der skal fremsættes et lovforslag om et måltal, som ifølge regeringens lovkatalog skulle fremsættes i foråret 2016, men det er nu udskudt og ventes først fremsat i oktober.

Finansministeriet og Boligministeriet havde bestilt en benchmarking analyse af den almene sektor hos Deloitte, Hovedkonklusion var, at der over en periode på 2-4 år kan gennemføres besparelser på ca. 5 pct. af huslejeudgifterne.

Som modtræk fik BL tænketanken Kraka til at analysere Deloittes analyse. Her viste det sig, at 80 pct. af den opgjorte besparelse ikke fremkom som resultat af benchmark-analysen, men som antagelser bl.a. baseret på udsagn, som Deloitte fik ved møder, de havde med udvalgte boligorganisationer forud for analysen.

Trods den noget begrænsede videnskabelighed i Deloittes analyse udarbejdede Boligministeriet i 2014 rapporten ”Den almene sektors effektivitet”, hvor det konkluderes, at der hverken indenfor byggeri eller finansiering er væsentlige potentialer for besparelser, men at Deloittes analyser viser et potentiale indenfor driften.

På den måde fik staten fjernet fokus fra mulighederne for at blæse til ”kamp mod” de stærkt monopoliserede finans- og byggebranchers profitjagt – og såmænd også statens egen fortjeneste på den almene sektor via den såkaldte Landsbyggefond på både renter og ved at lænse fonden for penge til finansiering af ældre- og plejeboliger, som i bund og grund er en offentlig opgave.