Alternative sandheder

Ikke et nyt begreb men meget brugt til at forhindre varigt syge i at få førtidspension

Af Lilli Rodeck

I den forløbne tid har Trumps talsmand fået en stor del af verden til at få kaffen galt i halsen, da hun gik ud med en forklaring om, hvorfor der var stor forskel på pressens oplysninger og Trumps udtalelser. Det var fordi præsidenten og det Hvide Hus havde ”alternative sandheder”.

Men begrebet ”alternativ sandhed” er bestemt ikke et nyt begreb. Det sociale system har benyttet sig af dette i årevis. Ved reformen af sygedagpengeloven, blev der indført aktivering af de syge. Meningen var at sikre sig, at syge ikke mistede kontakten til arbejdsmarkedet. Ved samme lejlighed bestemte man sig for, at lægeerklæringer fra praktiserende læge ikke mere skulle vægtes så meget. Man lod sagerne blive bedømt af en læge betalt af kommunen. Det har fået forfærdelige følger for rigtigt mange.

Læger underkendes

Mange syge, som også slås med psykiske følger, kan f.eks. fra en praktiserende læge, der kender patienten, få en lægeerklæring om, at praktikforløb og arbejdstræning kan få alvorlige følger for personen. Men den alternative sandhed bliver, at lægen nok overdriver, og at det ville være bedre for personen at komme i arbejdsprøvning. Hvor mange liv det har kostet, ved ingen.

Mange kræftpatienter, som er i slutforløbet af behandlingen, fordi de er for syge, bliver også betragtet på vej til at blive raske i følge den alternative sandhed. De er parate til flexjob eller aktivering. Først når de dør, bliver de fri for det pres, kommunerne udøver overfor disse alvorligt syge.

De psykiske følger af det voldsomme pres fra kommunerne kan resultere i Traumatisk BelastningsSyndrom. Alt for mange alvorligt syge oplever at være i en karrusel, hvor kravet om arbejde vægter meget højere end velfærd for det enkelte menneske.

Arbejdsevne er mantraet

Oven i dette vanvid oplever mange mennesker, at jagten på arbejdsevne forhindrer borgere i at få lov til at starte i et flexjob, som de har fundet selv. En fandt et flexjob, men måtte takke nej, da kommunen krævede yderligere arbejdsprøvning for at se, om personen kan arbejde lidt mere end det aktuelle tilbud om et flexjob.

På trods af gode hensigter viser det sig, at cirkusset med arbejdsprøvning og aktivering i sig selv forhindrer mennesker i at komme i arbejde. Angsten fra det offentlige for at komme til at overse 5 minutters arbejdsevne er med til stille og roligt at gøre afstanden til arbejdsmarkedet større.

Reform påkrævet

Hvis kommunerne fjernede deres alternative indbildte sandheder og dertil ansatte kommunelæger, var det måske lettere at koncentrere sig om de mennesker, som der reelt er mulighed for at gøre raske og få tilbage til arbejdsmarkedet. Men frygten for regeringen vægter højere end det enkelte menneskes velfærd. Havde det været børn, man behandlede på samme måde, ville en indberetning om omsorgssvigt være på sin plads.

Det er ren idioti, at man har opbygget et system, som ødelægger mennesker. Det er svært at forestille sig, at arbejdsprøvnings cirkusset gavner samfundet eller borgerne. Men så længe vi har et system opbygget på mistillid til borger og praktiserende læger, vil vi have et system som knuser mennesker.

Den forfærdelige reform skal nu evalueres. Det er bydende nødvendigt at den trækkes tilbage og erstattes. Vi kommunister kræver en reform, hvor mennesket sættes i centrum. Ikke som nu, hvor man kun har værdi, hvis man har et arbejde. Vi kræver ophør af arbejdsprøvnings cirkusset og indførelse af førtidspension til de mennesker, hvis arbejdsevne er så nedsat, at flexjob mere er symbolpolitik end sund fornuft.