Skip to content

America First

USA øver krig mod Rusland på europæisk jord

Af Hjørdis Nielsen

De første troppebevægelser under US-ledelse er startet tværs gennem Tyskland i retning mod øst – vendt mod ”fjenden” Rusland. USA-soldaterne er ledsaget af europæisk NATO-militær og vil undervejs øve den ”varme” krig mod Rusland i Polen og de Baltiske lande. 

Fra fredsdemonstration sidste år ved NATO’s 70 års jubilæum: Invester i velfærd, ikke i oprustning!

Krigspropagandaen

Syv ”varme” krigsøvelser -indgår i et omfattende konflikt-scenarie, der kaldes ”Slagmarks Netværket”, hvor USA arbejder på at genopbygge sine færdigheder til en offensiv på jorden i Europa. US delen af krigsøvelsen beløber sig alene til 340 millioner dollars. Resten skal betales af de europæiske NATO lande.

Kommunisterne og fredsbevægelsen går til modstand mod USA’s og NATO’s krigsforberedelse, som annonceres under det vildledende kodenavn Defender(forsvar) Europe 2020, eller US Defender Europe 2020.

USA’s førerskab udtaler, at fred skal sikres gennem afskrækkelse. Det forringer sandsynligvis ikke muligheden for krig med Rusland på europæisk jord, tværtimod forhøjer det krigsfaren. 

Det er ikke kun under en krig, at propagandatrommerne er utroværdige. Det gælder i lige så høj grad ved krigsforberedelser, som tiden er vidne om.

Tysk transport af krigsmateriel

Kommunisterne fra Hamborg, Slesvig-Holsten, Mecklenborg-Vorpommern, Nieder-sach-sen og Bremen har planlagt aktioner og protester samt demonstrationer og uddeling af løbesedler på forskellige store banegårde i Nordtyskland.

Transparenter og løbesedler henviser til den afgørende rolle, den tyske jernbane (Deutsche Bahn) spiller med hensyn til transport og logistik i forbindelse med krigsmanøvren.

Kommunisterne indgår også i fredsbevægelsens brede vifte og sammen udveksles der synspunkter – og protester koordineres.

Der blev afholdt en samlet demonstration i Bremerhaven den 22. februar.

Bremerhaven spiller en afgørende rolle for landing og videre transport af US-krigsmateriel i retning mod den russiske grænse.

Gruset i krigsmaskineriet

Fredsbevægelsen vil være gruset i denne krigsmaskine. US-senator Tom Cotton opfordrede i tidsskriftet ”International Politik ”til at benytte NATO`S sikkerhedskonference, der fandt sted i februar måned i München, til at forstærke konfrontationen overfor Folkerepublikken Kina og Rusland: 

”Kinas Kommunistiske Parti er en trussel – ikke kun for de Forenede Stater, men for hele den frie verden”, skrev Tom Cotton.

Våbenindustrien i München

Det er ikke tilfældigt, at NATO’s sikkerhedskonference – også kaldet SIKO fandt sted i byen München. München er en by med rustningsindustri. Af de seks største rustnings- og våben-firmaer har halvdelen hjemme i München.

De producerer mord-teknik til eksport.

Tyskland har i årevis befundet sig på top-fem skalaen over verdens våbeneksportører.

De eksporterer til den tyrkiske hær, der myrder i Syrien, og til den saudiske regering, som i Yemen er årsag til den største sultkatastrofe i vor tid.

Ikke flere krige

5.000 mennesker demonstrerede udenfor SIKO-konferencen mod pengemagtens oprustning.

De forlangte, at München skulle blive en fredens by.

Højdepunktet i i krigsøvelserne i Defender Europe 2020 er planlagt til at finde sted i april og maj måned – nøjagtigt til 75 års dagen for afslutningen af 2. Verdenskrig og befrielsen fra fascismen.

– Tyske panservogne kører mod øst igen.

Den danske fredsbevægelse Tid til Fred – Aktiv mod krig har besluttet at opfordre til en fælles europæisk aktionsdag mod Defender 2020. 

De kommunistiske partier i Europa vil overalt organisere, at dagen for afslutningen af 2. Verdenskrig markeres ved at mindes de mange ofre for krigen og den folkelige vilje til fred og nedrustning imod krigsmagernes oprustning.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk