Amerikansk imperialisme og Latinamerika
[KOMMUNIST 4-2025] Trump repræsenterer strategien for en del af den herskende klasse i USA. En amerikansk nationalistisk strategi i modsætning til en global strategi, der hidtil har hersket.
Amerika for amerikanerne
Trump ønsker at vende tilbage til Monroe-doktrinen, som den amerikanske præsident James Monroe lancerede i 1823 og som fastlagde USA’s interessesfærer og retten til at gribe ind overfor de lande, som ikke fulgte USA.
Trump gør som en selvfølge krav på Latinamerika som en del af USA. Der er mere end 70 USA-baser i regionen. USA militariserer og øger presset aktuelt på grund af Kinas indflydelse. Kina er enten den vigtigste eller næstvigtigste handelspartner for næsten alle lande i Latinamerika.
USA vil forhindre, at alliancen mellem Moskva og Beijing og de andre BRICS-lande styrkes yderligere og ønsker at bremse processen – og ikke mindst den tiltagende afvisning af USA-dollaren som fælles betalingsmiddel.
Udenrigsminister Marco Rubio er stor tilhænger af Monroe-doktrinen og en svoren fjende af den cubanske revolution og Venezuela, som han har beskrevet som ”menneskehedens fjender”. At Marco Rubio blev udenrigsminister viser, at USA ikke vil tolerere nogen regering i regionen, der ikke vil underkaste sig USA.
Den militære intervention som USA foretog i Panama i 1989 krævede hundredvis af ofre. Trump har igen truet Panama og gjort krav på Panama Kanalen. Truslerne virkede. Panama har trukket sig fra Kinas projekt om ”den nye silkevej”.
Migration
Under valgkampen lovede Trump at udvise flere mennesker end nogen amerikansk præsident før ham. Han ønsker at tvinge landene i regionen til uden klage at modtage de mennesker, som USA deporterer.
Trump har allerede opnået flere resultater i denne forbindelse, men situationen er selvmodsigende. Mere end elleve millioner papirløse arbejdere, hovedsageligt fra Latinamerika, bor i USA. De er uundværlige for en lang række industrier og serviceydelser. I mange stater skaber det allerede problemer.
Der er modsætninger mellem trumpisternes ultrahøjre dagsorden og den amerikanske kapitals interesser. Hvilke følger vil Trumps politik have på længere sigt? En mulig konsekvens kunne være, at de lande, der er sat under pres økonomisk og politisk sammen eller enkeltvis finder andre muligheder og forbindelser ude i verden. Generelt kunne det tænkes, at udviklingen henimod en multipolær verden ville give Latinamerika bredere økonomiske handlemuligheder og kontakter – ikke kun med Kina, men også med Asien, Indien, BRICS-staterne, Rusland.
Uddrag af samtale i Junge Welt med Leandro Morgenfeld, professor og forsker ved universitetet I Buenos Aires
HGN