Anatolij Karpov fylder 70 år den 23. maj

I sin skakhåndbog for børn fra 1997 skriver Karpov i indledningen, at han er født i industribyen Zlatoust i Ural og lærte at spille skak af sin far allerede som 4-årig og spillede mod ham, til han var 8 år, hvor faderen tog ham med til den lokale skakklub. Da han var ni år, vandt han jævnligt over byens bedste skakspillere.

Som 15-årig blev han den yngste sovjetiske mester i historien.

I 1968 påbegyndte han matematikstudier i Moskva, men skiftede senere til økonomistudie i Leningrad ved Det Økonomiske Fakultet og udviklede sideløbende talentet for skakspillet. 

Som 18-årig blev han junior-verdensmester og rykkede derfor op ad den internationale rangliste. I 1975 blev han verdensmester uden kamp, da den daværende mester Bobby Fischer stillede så urimelige krav til en match mod Karpov, at det internationale skakforbund FIDE fratog ham titlen. 

Karpov bevarede titlen de næste 10 år, men var bestemt ikke tilfreds med blot at være verdensmester. Titlen betød intet, medmindre den kom ungdommen til gode. 

Skakspillet havde givet ham så mange glæder og gjorde det muligt for ham at besøge mange lande og få mange venner. Derfor mente han, det var en pligt at viderebringe denne glæde for spillet blandt andet i en bog, der var letforståelig for børn.

Karpov forsvarede VM-titlen ved tre lejligheder: Mod Viktor Kortsjnij i 1978 og 1981 og mod Garri Kasparov i 1984. Alle disse matcher er kendt også for omstændighederne uden for brættet. Mod Kortsjnoj fordi han var afhoppet fra Sovjetunionen, og nu var schweizisk statsborger, mens Karpov var god kommunist og betroet medlem af kommunistpartiet.

Karpov er i dag fortsat politisk aktiv som en af repræsentanterne for Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti (KPRF) i Dumaen sideløbende med journalistisk virksomhed samt tilknytning til Statsuniversitetet i Sankt Petersborg. 

BOM