Antikommunismen blomstrer og sættes i system
[KOMMUNIST nr. 2-2023] Den polske regering har strammet straffeloven med op til tre års fængsel til enhver person, der blandt andet “offentligt promoverer” eller “producerer, optager eller importerer, besidder, sælger, tilbyder, opbevarer, præsenterer, overførsler eller fremvisninger i trykt, elektronisk eller enhver anden form af kommunistiske symboler og ideer”.
Ovenstående træder i kraft primo marts 2023. Enhver, der er i besiddelse af en bog, en plakat eller en historisk film, selv fra Polens egen seneste historie i det 20. århundrede, vil således være potentielt skyldige og risikere fængselsstraffe.
Loven vil fremme den uacceptable og uhistoriske sammenligning mellem nazisme og socialismen/kommunismen.
Kommunisterne varetager ytringsfriheden
Retten til fri politisk ytringsfrihed og ideologisk-politisk debat og konfrontation er påvirket i over en tredjedel af EU-medlemsstaterne.
I Polen har medlemmer af Polens Kommunistiske Parti gentagne gange været udsat for forfølgelse, forbud og retssager for at have begået den “forbrydelse” at udgive en avis. Det samme gjaldt universitetsprofessorer, der organiserede universitetsseminarer om marxisme, og endda demonstranter iført skjorter med Lenins billede på.
På den baggrund har KKE’s medlem af EU-parlamentet, Lefteris Nikolaou-Alavanos, stillet følgende spørgsmål til EU-kommissionen:
Hvad er kommissionens holdning til:
– at kriminaliseringen af kommunisternes og folkets ret til fri politisk ytring og handling får karakter af en ægte heksejagt både i Polen og i 1/3 af EU-landene?
– at der er indført et de facto-forbud mod kommunistisk ideologi og handling og i forlængelse heraf forbuddet mod det kommunistiske parti, som konsekvent kæmper for arbejdernes og folkets interesser?
– at kravet om, at al forfølgelse af kommunister stoppes nu og at alle antikommunistiske love, der forbyder kommunisternes aktivitet, der krænker folks grundlæggende frihedsrettigheder i Polen, de baltiske lande og andre EU-medlemslande, skal afskaffes?
EU-kommissionen har endnu ikke svaret.
KKE tager afstand
MEP’erne fra KKE fordømmer, at “den reaktionære polske regering ødelægger sovjetiske monumenter for fred, den antifascistiske kamp, folks solidaritet og mod krig, mens den roser og hylder nazistiske kollaboratører”. EU og NATO, med det polske bourgeoisi i frontlinjen, bevæbner de fascistiske grupper som ‘Azov-bataljonen’ i Ukraine og accepterer Stepan Bandera og hans følger som ‘befriere’.
De, der altid er blevet forfulgt gennem tiden, er kommunisterne og den kommunistiske ideologi. Dermed svækkes også arbejderbevægelsen, og her ser vi også stigende angreb på arbejderrettigheder rundt om i EU-landene.
RC/KKE