Antikommunismen kører i højt gear

[KOMMUNIST nr. 3-2023] KKE’s medlemmer af EU­-parlamentet har udsendt en erklæring, der fordømmer den underskriftsindsamling, der er startet af højreekstremistiske og antikommunistiske medlemmer af EU-parlamentet om hungersnøden i Ukraine i 1932–1933. Det er et uacceptabelt forsøg på anerkendelse af myten om “Golodomor”.

Med ahistoriske og udokumenterede påstande, spreder de den falske historie om: ”…bevidst udryddelse af det ukrainske folk af Sovjetunionen, bolsjevikkerne og Stalin”.

Myten

Udgivelse af værket ”Rød Sult – Stalins hungersnød i Ukraine”(15/12 2022) legaliserer myten. I bogen beskriver den amerikanske ­journalist på Washington Post og historiker, Anne Applebaum, hvordan mindst tre millioner ukrainere mistede livet under den sultkatastrofe, der ramte landet i 1932–33. Katastrofen fik navnet ”Golodomor”, afledt af det ukrainske ord for ”sult-­udryddelse”.

Konklusionen i bogen er pudsigt nok, at der var tale om en reel udryddelse – sult­ofrene døde ikke på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi den sovjetiske stat aktivt ønskede, at de skulle dø.

Bogen beskriver, hvordan Josef Stalin, Sovjetunionens øverste leder fra 1922, i begyndelsen af 1930’erne gennemførte en tvangskollektivisering af de sovjetiske landbrug. Det gik ekstra hårdt ud over Ukraine.

”Stalin kunne personligt huske, hvordan de ukrainske bønder havde kæmpet imod revolutionen – og vidste, at der også havde været bondeoprør i Ukraine efter kollektiviseringernes begyndelse. Han udstedte derfor en række dekreter, der var rettet direkte mod Ukraine,” påstår forfatteren.

Forfatteren påstår yderligere, at Stalin i månederne under og efter sultkatastrofen gik målrettet til angreb på brugen af det ukrainske sprog, ligesom nationale symboler og nationale kunstværker blev bandlyst. Herefter fulgte massearrestationer i 1933 og 1943 af ukrainske forfattere, kunstnere, intellektuelle, politikere og præster. Kirker og andre gamle ukrainske bygninger blev ødelagt. Anne Applebaum skriver om den ukrainske modstand under revolutionen, over ”Golodomor” og elimineringen af den nationale elite til den ukrainske situation i dag.

Sandheden

Vi ved, at der i 1914 gik 1.662.000 børn i skole i den russiske del af Ukraine (resten af Ukraine hørte under Østrig/Ungarn). Undervisningen foregik udelukkende på russisk. I 1936 gik 5.219.000 børn i skole.

USSR-republikken sikrede alle, at undervisningen foregik på deres eget sprog (ukrainsk, tysk, græsk, armensk, jiddish, bulgarsk osv).

Vi ved, at det er bevist, at ”bolsjevikkernes folkedrab på det ukrainske folk” var en veltilrettelagt bagvaskelse fra den nazistiske propaganda baseret på ”beviser”, der senere blev afsløret som falske fotografier. Disse gavnede USA og antikommunismen i al almindelighed og blev offentliggjort af journalisten Walker i 1935 i en amerikansk avis. Avisen var ejet af pressemagnaten William Randolph Hearst. Hearst ejede dengang verdens største avis- og magasinvirksomhed. Han kontrollerede de redaktionelle positioner og dækningen af politiske nyheder i alle sine aviser og blade.

Årsagen til hungersnøden var, bortset fra tørken og tyfusepidemien, der faktisk havde ramt Ukraine og Rusland i perioden 1930-1932, hovedsageligt det faktum, at storbønderne, godsejerne og kulakkerne indædt modsatte sig forsøget på at kollektivisere landbruget ved at forhindre høsten af korn. De forsøgte at sabotere landbrugsmaskiner, satte ild til kornlagre, dræbte dyr og nægtede at så og høste. De myrdede bønder og andre, der stod for kollektivisering. Det er historisk velbeskrevet og dokumenteret.

Desuden har det faktiske antal ofre for hungersnød intet at gøre med de astrono­miske tal fremstillet af Vestens propaganda-løgnemaskine. Det russiske bourgeoisi bærer også et stort ansvar for denne udvikling, da det siden Jeltsin-perioden og frem til i dag, har forsøgt at lave historieforfalskning om socialismens tid.

Selv danske nyhedsjournalister refererer nu om Ukraine som en ufrivillig deltager i det daværende Sovjetunionen. (Her vil KOMMUNIST anbefale at læse nr.10-22 om USSR’s dannelse).

Det er med denne form for historieforfalskning, at Vesten forsøger at hvidvaske EU, USA, NATO og deres konkurrence med det kapitalistiske Rusland, som har ført både det ukrainske og det russiske folk til krig.

Fortiden spiller ind

Myten om ”Golodomor” er et forsøg på at pynte på de farlige fascistiske og nationalistiske bander i Ukraine. Disse grupper har eksisteret under og efter Anden Verdenskrig, og deres politiske efterkommere har ledet begivenhederne i Ukraine siden 2014, med støtte fra de ukrainske regeringer, EU og NATO.

De fordrejer den historiske sandhed for at bringe den i overensstemmelse med deres imperialistiske krigspropaganda. Eksemplet med den store socialistiske oktoberrevolution og resultaterne af den socialistiske opbygning af Sovjetunionen er stadig en torn i øjet.

Fortid og nutid skal altid med, hvis man vil gøre sig klog på en aktuel krise. Selvfølgelig var og er den ukrainske elite fra godsejere til oligarker imod Sovjetunionen og de fremskridt, den skabte.

Selvfølgelig er den amerikanske journalist drevet af antikommunisme, således som hun i rigt mål dokumenterer i sin bog. Men en hungerkatastrofe – der ramte langt større områder end Ukraine i 1930’erne, bør ikke kunne bruges til at forherlige Ukraine og fordømme Rusland i dag.

RC

Kilder: Mondes forlag: Sovjet Unionen 1937, 20 års resultater.