Tværfaglig konference:

Arbejdstiden skal ned

Deltagere fra hele landet, og fra en bred vifte af fagforeninger, deltog lørdag den 21. september i en tværfaglig konference i Kolding. Temaet var nedsættelse af arbejdstiden, og tonerne fra konferencen var tydelige. Arbejdstiden skal ned, og det skal der kæmpes for til overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2025.

[KOMMUNIST 11-2024] Deltagerne kom fra hele landet og fra vidt forskellige forbund som Malerforbundet, Dansk Metal, HK Privat, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Jernbaneforbund. Der var medlemmer fra den grønne gruppe, byggegruppen, industrigruppen og transportgruppen i 3F. På programmet var to oplæg, debat og idéer til videre aktiviteter.

Myter og dårlige undskyldninger

I det første oplæg af Jakob Nerup, faglig konsulent, tillidsrepræsentant og medlem af HK Privat, blev det slået fast, at der er råd til at sætte arbejdstiden ned til 30 timer om ugen. Det kunne sådan set gøres den dag i dag.

Jakob Nerup, der tidligere har været arbejdsmarkeds­rådgiver for Enhedslistens folketingsgruppe, har beskæftiget sig dybtgående med emnet. Han er forfatter til de to rapporter: ”Der er råd” samt ”Tid til mere – job til flere”.

Jakob Nerup kom ind på, at den fortælling og myte, arbejdsgiverne, ja sågar toppen i fagbevægelsen, skaber om, at virksomhederne ikke ville kunne bære løndelen, hvis arbejdstiden sænkes med fuld lønkompensation, er falsk.

Tallene viser et helt andet billede. Generelt udgør lønnen 13 procent af omsætningen i en privat virksomhed, 16 procent af omsætningen i industrien, og 24 procent af omsætningen i bygge- og anlægsbranchen.

Bedre balance mellem arbejde og fritid

Det andet oplæg på konferencen stod Henrik L. Lund, cand.techn.soc, ph.d., Roskilde Universitet, for. Her var vinklen på de sociale og psykologiske gevinster ved en nedsættelse af arbejdstiden. Ja, sågar kan det være med til at øge produktiviteten samtidig med, at det øger livskvaliteten og balancen mellem arbejde og fritid.

Arbejdstempoet på arbejdsmarkedet er steget så markant, at det påvirker lønmodtagerne og kvaliteten af arbejdet negativt. Den ellers højt besungne snak om fleksibilitet på arbejdsmarkedet går altså ikke begge veje. Ofte er det også de i forvejen højst lønnede og privilegerede jobgrupper, der får gavn af selvbestemmelse og fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Hvad er næste skridt?

Lørdagens konference var arrangeret af OK-Initiativet. Det er et tværfagligt samarbejde mellem fagligt aktive, der op til og under forhandlingerne ønsker at koordinere aktiviteter og at skabe fokus på forhandlingerne.

– Der var enighed om at udbygge det kontaktnet, vi nu har samlet. Det skal vi bruge til at informere hinanden om, hvad der sker rundt omkring, fortæller Tommy Christensen, 3F Holstebro og medlem af DKP og fortsætter:

– Det er også oplagt at bruge kontakterne til at koordinere vores aktiviteter, så vi aktionerer samme dag i flere forskellige byer og stiller de samme krav, slutter Tommy, der også sidder i arbejdsgruppen omkring OK-Initiativet.

At arbejdstiden i det hele taget er noget, der ligger lønmodtagerne stærkt på sinde, ses blandt andet også ved, at murerklubberne rundt om i landet gennemfører lokale aktioner, hvor de slår på både kravet om nedsat arbejdstid og forhøjelse af minimallønnen.

Det forlyder også, at der er faglige kræfter i København, der arbejder med en lignende konference om nedsættelse af arbejdstiden.

Det er 34 år siden, at arbejdstiden blev sat ned til 37 timer. Så det er på høje tid, at den kommer endnu længere ned.

mmj

Udtalelse vedtaget på OK-konference afholdt i Kolding den 21.9.2024

Den danske fagbevægelse har siden sin stiftelse kæmpet for bedre løn og arbejdsvilkår, for kollektive rettigheder.

Gennem historien har man også kæmpet for at skabe større balance mellem arbejde og fritid. Denne kamp har været en kamp for kortere arbejdstid, der i 1990 kulminerede med indførelsen af 37-timers arbejdsuge. Både før og siden har forskellige dele af fagbevægelsen rejst krav om at sætte arbejdstiden yderligere ned.

Dette er desværre, 34 år senere i 2024, ikke blevet gennemført.

Den teknologiske udvikling og den økonomiske vækst har skabt endnu større grundlag for, at lønmodtagernes arbejdstid og arbejdspres kan sænkes. I stedet øges presset på lønmodtagerne, både når det kommer til arbejdstid, produktivitet og pensionsalder. Inden for mange fag bliver den ansatte slidt fysisk ned, og hvis man når den høje pensionsalder, er det med fysiske mén og piller som følgesvend.

Men hvorfor skal det ikke komme lønmodtagerne til gode, at vi har et rigere og rigere samfund? Vejen er ellers banet for, at det kan blive et bedre og mere overskueligt arbejdsliv, uden at nogen skal lide under det. Det er lønmodtagerne, der skaber værdierne, og tiden er inde til skabe en større balance mellem arbejde og fritid – til gavn for mennesker og samfund.

34 år er længe nok at vente på, at der skabes bedre balance. Derfor bør overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2025 være tidspunktet, hvor ventetiden er ovre. Arbejdstiden skal ned. At arbejdstiden skal ned, er hovedbudskabet, der skal lyde fra de faglige kræfter, der har valgt at mødes til OK-Initiativets konference lørdag d. 21. september 2024.

Ethvert krav fra faglige organisationer, der har til formål at få sænkelse af arbejdstiden på forhandlingsbordet, bør støttes, og det er OK-Initiativets opgave at bakke op om alle gode kræfter, der rejser spørgsmålet om dette krav. Det er lønmodtagerens tur til balance mellem arbejde og fritid. Sænk den ugentlige arbejdstid, men med fuld lønkompensation. Der er råd! Det handler om mennesker!

OK-Initiativet