Arne-pensionen
Økonomi
Af Bo Møller
Aftalen er på plads, så Arne-pensionen kan fra 2022 blive ført ud i livet.
Den nye pension kan – alt efter hvor mange år, man har været på arbejdsmarkedet, dog mindst 42 år – gives til personer, der har mellem 1 og 3 år til folkepensionsalderen. Nogle kan altså forlade arbejdslivet før folkepensionen, men i længden bliver lønmodtagerne alligevel tvunget til at arbejde længere. Folkepensionsalderen hæves nemlig gradvist fra nu 66 år til i 2030 at være 68 år, og den skal løbende sættes op til 74 år i 2070! Det er derfor meget begrænset, hvor meget den ’tidlige pension’ vil kunne hindre, at flere tvinges til at blive på arbejdsmarkedet på trods af nedslidning.
Finansministeriet regner med, at der vil være 41.000 personer, der i 2022 kan gå på Arne-pension, men at kun 24.000 faktisk vil vælge den underbetalte pensionsordning.
Fattigdomsydelse?
Den nye ydelse udgør 13.550 kr. om måneden før skat – det samme som folkepensionens maksimumsbeløb. Det vil for de fleste på arbejdsmarkedet betyde et stort indkomsttab. Sammenlignet med øvrige ydelser er det sølle: Den fulde efterløn for fuldtidsforsikrede er 19.083 kr. Førtidspension og den særlige seniorpension er 16.229 kr. Så Arne-pensionens 13.550 kr. er et lille beløb, som mange vil sige nej tak til og i stedet kæmpe sig på arbejde med smertestillende medicin.
Hvem skal betale?
Finansministeriet har bestemt, at ordningen højst må koste 3,5 milliarder kr. årligt. Så de konkrete regler er så beregnet ’baglæns’, for at nå netop det beløb.
I 2021 og 2022 skal det såkaldte ’økonomiske råderum’ betale. Dette råderum er en finansministeriel konstruktion, som reelt ikke betyder andet, end at det er det, regeringen synes, vi må bruge. Fra 2023 skal banker betale en form for ekstraskat på 1 milliard kr. Hvordan det skal skrues sammen, ved ingen vist. Der skal ske en ny beskatning af virksomheders fortjeneste på stigende ejendomspriser (850 millioner om året), en symbolsk ordning om, at selskaber ikke kan fratrække løn til topdirektører over 7 millioner i skat, giver 150 millioner.
Ud over andre småjusteringer er der så et beløb på 750 mill. kr., der hentes fra de kommunale jobcentre. Det er fint, hvis det betyder, at unødigt bureaukrati og kontrol samt meningsløse kurser fjernes. Men går det reelt ud over de arbejdsløse, er det en skandale. Aftaleteksten melder ikke klart ud om, hvad det konkret betyder.
Er der ikke noget godt?
Det er fint, at de, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, får mulighed for at trække sig lidt tidligere tilbage. Det skal vi ikke klage over. Men at ydelsen er så lav, og at man vil holde fast i den automatiske forhøjelse af folkepensionsalderen indtil de 74 år i 2070, er alt andet end acceptabelt.
Det er godt, at man i sidste øjeblik fik medtaget en forbedring af den eksisterende seniorpensionsordning. Det blev slået fast, at når ancienniteten for årene på arbejdsmarkedet skal beregnes, så medregnes deltidsjobs, jobs med praktikperioder under uddannelsen (især inden for pædagog- og sygeplejeområdet samt lærlingeløn), barselsorlov, arbejdsløshed og støttet beskæftigelse. Der sættes lidt håndører af til styrkelse af Arbejdstilsynet, så der måske kan komme et bedre arbejdsmiljø, der begrænser nedslidningen.
Kommunisterne mener, at en almindelig folkepensionsalder på 65 år er høj nok. De, der gerne vil arbejde længere, har selvfølgelig lov til det. Den reelle afskaffelse af efterlønsordningen var en katastrofe for mange, så den gamle efterlønsordning skal genetableres. Vi opfordrer de progressive dele af fagbevægelsen til at bakke op i stedet for det noget slappe krav om en folkepensionsalder på max. 68 år.