Arven får vi lov at beholde

Nekrolog for Peter Abrahamsen af Rikke G.F. Carlsson

[KOMMUNIST nr. 6-7 2024] Den 4. maj, hvor lysene var tændt i alle vinduer, døde en af arbejderbevægelsens største fortolkere.

Peter Abrahamsen havde i mere end 60 år beskæftiget sig med musik. Ikke kun sin egen, han hyldede og huskede også vores arv. Dem der kom før, dem der var ved at blive glemt, dem der var værd at huske, dem der skulle opdages og dem vi holdt af.

Det er en imponerende bedrift. Som om det ikke var nok, skrev hans også bøger, lavede radio, var pladeselskabsdirektør, lærte os at spise cajunmad, holdt festivaler og koncerter med kollegaer.

Peter havde altid noget på hjerte, noget vi skulle lytte til, lære af og fordybe os i. Jeg kender ikke én, der favnede så bredt.

Når jeg tænker mit liv igennem med Peter, har det været alt fra fællessang på Arbejdermuseet med den røde sangbog, hvor vi sang forskelligt i forhold til social­demokraterne til stor morskab, til cajunmusik i det mørke Jylland, hvor der blev danset polka til, eller på skuldrene af min far rockende til Roxy Trio på Land og Folk festivalen.

Der er ikke det politiske arrangement, hvor Peter og Janne Lærkedal ikke har fået hele salen til at synge med, så loftet rejste sig. I de 27 år K-festivalen i Nørrebroparken fandt sted, lukkede han altid festivalen med fuldt hus. Sidst sang han til KPiDs sidste ordinære kongres i 3F København.

Politik og poesi

Peter glæde sig over sammenlægningen med DKP. Da Abelone og Peter flyttede fra Stubbekøbing, donerede han utallige plakater og bøger. Både med Carl Scharnberg og gamle portugisiske plakater fra nellikerevolutionen. Han var medlem af DKP i mange år.

Hans bagkatalog er ufatteligt stort, og i disse dage kan man se og høre, hvor mange mennesker der deler hans sange på Facebook – lige deres sang. Det er rørende.

Jeg vil dog fremhæve noget, som mange måske ikke husker ham for. Hans oversættelser eller mere præcist gendigtninger. For når han eksempelvis sang Dan Andersons svenske digte, som er fortolket utallige gange af svenske kunstnere, er det en kunst i sig selv at gøre dem relevante på dansk. Det kunne Peter.

Også de dejlige danske salmer. Min yndlings er: I østen stiger solen op. Den lærte vi alle i skolen og synger jævnligt. Men den lyder som solopgang i Peters version sammen med Palle Mikkelborgs trompet.

Hans evne til at matche kollegaer med en bestemt sang er også en kunst. Værket; Cornelis på danska, er beviset for det. Sange de bidragende kollegaer stadig synger i deres repertoire. En hyldest til dem der medvirkede og til Cornelis Vreeswijk.

Men allermest bliver han i vores kredse husket for sine fortolkninger at de store arbejderdigtere som Oskar Hansen, Carl Scharnberg og Rudolf Nielsen. Ingen synger Når jeg ser et rødt flag smælde som Peter. Eller Scharnbergs Hører du nogen kalde.

Jeg sad klæbet til Danmarks Radio, når han fortalte om de kreolske franske indvandreres rejse fra Canada gennem USA til Louisiana, hvor cajunmusikken udfoldes. Her brugte han mediet til at fortælle og spille den amerikanske musikkultur, som er så rig og multikulturel. Rejsende arbejdere med instrumenter under armen. Peter kæmpede for musikken i DR og lå i de 20 år i slagsmål om musikprofiler, prioriteringer, programomlægninger, overenskomster og musikhonorarer. DR lå under for de multinationale pladeselskaber, det lod Peter sig ikke kue af.

Husket og savnet

De danske digtere som Jeppe Aakjær, Kaj Munk og Emil Aarestrup og den folkelige Sigfred Pedersen blev også eviggjort og relevante i Peters hænder. Mange kendte klassikere som Sebastians fortolkning af Bertolt Brecht sange Tiderne skifter og Anne Linnets og Mathildes indspilninger af Tove Ditlevsens digte var Peters fortjeneste.

Som producer og opbygger af Gyldendals Exlibris og senere direktør i Metronome Record fik han sendt kunstnere ud til os fra Shit og Chanel, Pia Raug, Jan Toftlund, Poul Dissing, Trille og Benny Andersen og mange, mange flere.

Vi kan takke Peter Abrahamsen for meget. Det bliver et stort savn. Vi vil fortsat synge og spille hans musik.

En af Arbejderklassens vigtigste fortolkere. En trofast støtte til Partiet. En god ven. En Charmetrold. En der tidligt valgte side i klassekampen, og aldrig glemte poesiens magt. Peter modtog mange priser. Den, han var mest stolt af, var Jord og Betons kulturpris som han fik sammen med Carl Scharnberg.

Ære være hans minde.

Begravelsen er afholdt. Der vil blive holdt en mindekoncert senere.