Skip to content

Asbestarbejde kan blive ren wild west

[KOMMUNIST 4-2024] EU-regler om gensidig anerkendelse af udenlandske virksomheders kvalifikationer betyder, at arbejdere fra andre lande kan få let adgang til arbejde med asbest herhjemme uden samme krav som for danske arbejdere.

Ifølge BygTek betyder det, at udenlandske firmaer kan arbejde med nedrivning af asbest i Danmark uden at skulle leve op til de samme krav, som danske firmaer.

Stærkt bekymrende

Der er vel ikke noget at sige til, at Fagforbundet 3F er stærkt bekymret for, at de uddannelseskrav og regler, som gælder for danske virksomheder og arbejdere, der arbejder med nedrivning af asbest, ikke gælder personer fra andre EU-lande.

Det betyder i praksis, at der ikke er mulighed for at kontrollere, om asbestarbejdet udføres forsvarligt.

Efterlyser ens krav

Virksomheder skal i fremtiden have en autorisation til at arbejde med asbest i Danmark, og det skal være et krav, at de har en fagligt ansvarlig medarbejder, som har gennemgået en særlig asbestuddannelse. Det skal også gælde virksomheder fra udlandet.

Som det er i dag, kan en person, som har ret til at udføre asbestarbejde i sit hjemland, ikke få afslag på midlertidigt også at udføre det i Danmark.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk