Atomubåde i strandkanten
Norges regering bøjer sig for USA’s Atomkrav – men hvad siger vi, de udsatte naboer?
Af Terje Alnes, Friheten
USA vil bruge Tromsø som havn for atomubåde. Samtidig ligger en af Nordeuropas største maritime militærbaser 8 km udenfor Bergens centrum. Her anløber mellem 30 og 40 atomubåde årligt. Norske myndigheder siger mindst muligt om allierede atomubåde i norsk farvand.
Den militære opbygning af styrker i Arktis fører til hyppigere besøg fra de allierede landes ubåde. Der er tale om en tredobling på få år. Både amerikanske, britiske og franske reaktordrevne ubåde opererer nu i de nordlige farvande. Denne trafik udsætter hele Norden for fare.
Atomubådshavn – førsteklasses bombemål
Lige så farligt er det, at den militære oprustning, som atomubådene langs den norske kyst repræsenterer, øger faren for krig. Ved at acceptere, at allierede atomubåde anløber de norske havne, udsættes befolkningen for en stor risiko. Især Norge bruges som en fremskudt base i en USA-drevet opbygning af styrker i nord, og således bliver det også et førsteklasses bombemål.
Filosofiprofessor Jon Hellesnes har advaret om, at Norge er tiltænkt rollen som den ofrede bonde på det store skakbræt, hvor vi ofres i et stormagtsspil. I et sådant scenarie bliver Norge gjort til en slagmark.
Hys, hys
Allierede landes ubådstogter i de norske farvande er indhyllede i hemmeligholdelse. Oplysninger holdes tillbage af hensyn til de nationale forsvars- og sikkerhedsinter-esser. Men denne hemmeligholdelse gør også, at kystbefolkningen er uvidende om, at atomubåde opererer i stadigt stigende antal langs kysten og anløber norske havne. Dette er meget bekvemt for myndighederne, for så slipper de for ubehagelige spørgsmål fra bekymrede indbyggere.
Tromsø som amerikansk atomubådshavn
Det har været kendt siden 2016, at USA ønsker at leje en havn til sine atomubåde i Tromsø, for således at være nær Barentshavet og sikre sig en enklere tilgang til nord-områderne. Efter at Forsvaret solgte ubådsbasen Olavsvern, må USA nøjes med at leje en civil havn af Tromsø kommune.
I februar kunne vi læse, at staten var positiv overfor reaktordrevne militærfartøjer ved kajen i Tromsø. Forsvaret ønskede en åben kommunikation med befolkningen og sagde, at ”folk skal føle sig trygge”. Nu skal beslutningen være taget. Der planlægges anløb af allierede atomubåde i Tønsnes, en civil havn udenfor Tromsø, fra næste år.
På et debatmøde i Tromsø for nylig sagde Jon Hellesnes, at en atomubådshavn vil øge utrygheden radikalt. Det handler om sikkerheden ved, at de lægger til kaj her. Rusland får med dette Tromsø som et bombemål”.
Samtidig siger lederen af Arbejderpartiets kommunale gruppe i Tromsø, at kommunen ikke kan nægte atomubåde at lægge til kaj. Gennem den såkaldte havnelov har kaj-myndighederne en forpligtelse til at tage imod alle typer fartøjer.
Statens Stråleværn kan sige nej
Skulle nogen sige nej til anløb af atomubåde i norske havne, må det være Statens Stråleværn. Godkendelse af anløb af reaktordrevne fartøjer sker fra sag til sag af Forsvarsdepartementet og altid efter udtalelse fra Statens Stråleværn.
Statens Stråleværn har allerede udtalt, at flere anløb vil øge risikoen for ulykker. ”Alle atomreaktorer kan jo blive udsat for uheld. Når de oven i købet er om bord på et skib, vil der altid være risiko for kollision, lækage eller havari”, sagde sektionschefen for beredskabet Astrid Lilland til norsk tv i fjor.
I Statens Stråleværns egen rapport siges det, at ”forøgelsen af anløb i Norge medfører en øget risiko for, at Norge kan blive berørt af en større eller mindre hændelse i et reaktordrevet fartøj. Havari, kollision, lækage, brand eller alvorlig reaktorulykke vil kræve håndtering fra de norske myndigheders side”.
Er norske myndigheder i stand til at håndtere en evt. ulykke med en atomubåd på deres egne strande? Det sikreste ville selvsagt være at forbyde atomubåde i norske farvande. Et sådant forbud blev indført i flere fjorde i Skotland i 2008.
Tragikomisk beredskab
I 2018 iværksatte Direktoratet for samfundssikkerhed og beredskab en kampagne, hvor de anbefalede folk at have jod-tabletter liggende til en krisesituation. Anbefalingen om jod-tabletter var med henblik på en ”atomhændelse”, som direktoratet kaldte det. Direktoratet indbefatter også detonation af kernefysiske våben på norsk jord som en ”atomhændelse”. De mener, at faren for en sådan ”hændelse” er voksende, og de er i færd med at udarbejde en beredskabsplan i tilfælde af, at Norge bliver angrebet med atomvåben. Men dette er nærmest tragikomisk.
Virkningerne af atomvåben er uoverskuelige og vidtrækkende. Dertil er det enormt ødelæggende for al infrastruktur, de dræber hundredetusindvis og skader endnu flere. Brandskader bliver et enormt problem efter en kernefysisk eksplosion. Mange tusinde vil have tredjegradsforbrændinger over store dele af kroppen og vil have behov for intensiv sygehusbehandling på en brandskade-afdeling. I Norge findes der kun otte – 8 – sengepladser på Haukeland sygehus til en sådan intensiv brandskadebehandling. Men hvis Bergen bliver ramt, vil hele Haukeland – kun få kilometer fra bombemålet Haakonsvern –sandsynligvis være ude af funktion.
Norden som atomvåbenfrit område
Som Bjørn Hilt, ledelsesmedlem i ”Norske læger mod atomvåben” skrev i Dagsavisen, findes der kun en måde at forhindre, at atomvåben bliver brugt igen, og det er at afskaffe dem.
Men det pres skal komme fra befolkningerne i de nordiske lande. Det er på tide at genfremsætte det tidligere krav:Norden atomvåbenfrit – på land og i vand!