Australien begår klimaselvmord
Af Richard Flanagan
Australien er i dag i en klimakatastrofe. Dets storslåede Great Barrier Reef er døende, dets regnskove brænder, talrige byer er løbet tør for vand eller er ved at gøre det, og det enorme kontinent brænder i en grad, der aldrig er set før. Dag bliver til nat, mens røgen udslukker alt lys i de skrækindjagende minutter, før det røde lys forkynder det overhængende inferno. Flammer springer op til 60 meter op i luften. Ildtornadoer. Skrækslagne børn ved roret i små joller, der styrer væk fra flammerne, flygtninge i deres eget land.
Forsvarer den fossile kulindustri
Ilden har allerede brændt knap 60.000 km2 jord ned, seks gange størrelsen af brandene i 2019 i Amazonas. Luften i Canberra var nytårsdag den mest forurenede i verden, delvis på grund af en røgsky på størrelse med Europa. Videnskabsfolk anslår, at op imod en halv milliard dyr er slået ihjel og frygter, at nogle arter af dyr og planter er fuldstændigt udryddede. Overlevende dyr forlader deres unger. Alt dette – og sommeren er lige begyndt.
Alligevel er svaret fra de australske ledere overfor denne uhørte nationale krise ikke at forsvare landet, men at forsvare den fossile brændsels-industri – en stor bidragyder til begge de store partier. Mens ilden eksploderede midt i december tog lederen af oppositionens Labor Party på tur til kulminesamfundene og udtrykte sin ubetingede støtte til kuleksporten. Statsministeren, den konservative Scott Morrison, tog på ferie til Hawaii.
Bekæmper internationale klimaaftaler
Siden 1996 har de konservative australske regeringer med held kæmpet for at ødelægge internationale aftaler om klimaændringer i forsvaret for landets fossile brændselsindustrier. I dag er Australien verdens største eksportør både af kul og af gas. Landet lå for nylig som nr. 57 af 57 lande på listen over klimaforandrende handlinger.
Morrison skylder i høj grad sin lille valgsejr sidste år til kulmine-oligarken Clive Palmer, som dannede et marionet-parti for at holde Labor Party, der havde forpligtet sig til begrænsede, men reelle klimaforandrende handlinger, ude af regeringen. Palmers annoncebudget til denne kampagne var mere end det dobbelte af begge partiers tilsammen. Efterfølgende offentliggjorde Palmer planer om at bygge den største kulmine i Australien.
Siger mindst muligt
Siden Morrison blev tvunget til at tage hjem fra sin ferie og offentligt undskylde, har han valgt at bruge tiden til at få taget glade billeder af sig selv med cricketspillere og familien. Han ses meget mindre ude ved brandene, på besøg hos ødelagte samfund eller med overlevende.
Morrison har prøvet at præsentere ilden som en almindelig katastrofe, ikke noget særlig unormalt. Denne holdning synes at skyldes en skræmmende beregning: Uden effektiv opposition fra Labor Party, der stadig slikker sårene fra valget, og med medier dominerede af Rupert Murdoch – 58% af de daglige avisudgivelser – bag sin klimabenægtelse, ser det ud til, at Morrison håber, han vinder, så længe han ikke indrømmer størrelsen af den katastrofe, der har ramt Australien.
”Nation anført af kujoner”
Morrison skabte sit navn som immigrationsminister, hvor han perfektionerede ondskaben i en politik, der internerer flygtninge i helvedesagtige Stillehavs-ø lejre, og synes at være ligeglad med menneskelige lidelser.
Nu har hans regering taget en foruroligende autoritær vej, hvor de slår ned på fagforeninger, civile organisationer og journalister. Med den lovgivning, der er vedtaget i Tasmanien, og som forventes udbredt til hele Australien, kan miljødemonstranter idømmes op til 21 års fængsel for at demonstrere.
“Australien er en brændende nation, anført af kujoner”, skrev radioværten Hugh Rinington. Han kunne have tilføjet: ”idioter”, efter vicestatsminister Michael McCormack udtalte, at ilden skyldtes eksploderende hestegødning. Sådan er de, der vil åbne porten til helvede og anføre en nation i at begå klimaselvmord.
Andre regimer er gået ned, når deres moralske habitus har nået nulpunktet. I dagens Australien er den politiske ledelse konfronteret med en forfærdelig virkelighed, som den hverken har evne eller vilje til at tackle.
(forkortet red.)