Australsk mineselskab kræver op mod 76 milliarder af Grønland

[KOMMUNIST 8-9 2023] Efter, at der i efteråret blev indført et forbud mod uran-udvinding i Grønland, har det australske mineselskab Energy Transition Minerals opgjort et erstatningskrav over for Danmark og Grønland til 76 milliarder kroner. Baggrunden er, at et stort anlagt projekt er blevet stoppet af det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Energy Transition Minerals er utilfreds med at have fået afslag på et mineprojekt ved Kuannersuit, der på dansk er kendt som Kvanefjeld og tidligere er beskrevet i KOMMUNIST.

Mineselskabet mener, at det har ret til at få godkendt projektet og udvinde mineraler i Grønland, og det vil nu have Voldgiftsrettens ord for dette. Projektet, der er et stort anlagt mineprojekt ved et bjerg­plateau ved Kvanefjeld, er blevet stoppet af den grønlandske regering af sundheds- og miljømæssige årsager.

Uran er problemet

Mineselskabet havde planer om at udvinde en række sjældne jordarter, som bruges i elektronik, med uran og zink som biprodukter.

Ved valget i 2021 i Grønland blev projektet dog et af de helt store diskussions­emner, og resultatet blev, at man senere samme år vedtog et forbud mod udvinding af uran.

Naalakkersuisut (den grønlandske regering) mener, at Voldgiftsretten ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sagen, og at loven ikke åbner op for erstatningskrav, som det lyder det i et skriftligt svar fra minister for råstoffer, Naaja Nathanielsen, til DR Nyheder.

Profit kontra miljø

På DR-nyheder kan man læse, at der henvises til “standardvilkårene for efterforsknings­tilladelser”, hvor der står: “Afgørelser, som efter indholdet af tilladelsen beror på landsstyrets eller råstof­direktoratets skøn eller bestemmelse, er ikke underlagt voldgift”.

Erstatningskravet er en foreløbig opgørelse af den værdi, som det anslås, Energy Transition Minerals vil gå glip af, hvis ikke det får lov til at føre projektet ud i livet. Kravet er delt i to: Selve erstatningskravet er foreløbigt opgjort til lige knap 50 milliarder kroner. Oven i det beløb kommer godt 26,5 milliarder i procesrenter.

Grønlands selvstyre har frem til januar 2024 til at svare. Hvis det multinationale selskab vinder, så fjerner man en demokratisk vedtaget lovgivning, så selskabet kan få erstatning for forventet profit, selvom man indfører en lovgivning, der beskytter mennesker og miljø.

Vi håber, de grønlandske politikere holder fast. RC

Vi har tidligere skrevet om emnet i KOMMUNIST nr. 12, december 2020. Læs den her.