Skip to content

Avis kårede erhvervstalenter uden faglærte

[KOMMUNIST 3-2025] Helt uventet har Jacob Brandt, direktør for Små og Mellemstore Virksomheder (SMV), haft et lyst øjeblik, for direktøren har nemlig opdaget noget, som andre i årevis har været vidne til.

Hans åbenbaring skyldes, at den spidsborgerlige avis Berlingske, som får 19,5 millioner af skatteborgernes penge i mediestøtte om året, har kåret 100 erhvervstalenter uden at have så meget som en faglært med, og det har nu fået ham til at reagere.

Lad os tæppebombe Berlingske

Direktøren finder frem til, at der er for få indstillinger af faglærte talenter til Berlingskes Talent 100 liste. Derfor lyder hans budskab: Lad os få indstillet faglærte talenter til Talent 100 i vildskab. Lad os tæppebombe Berlingske med erhvervsuddannet talent. Lad os sammen være med til at udfordre den snævre forståelse af talent og sikre, at de dygtige unge faglærte hyldes for deres store bidrag til vores samfund.

Direktøren har fuldstændig ret, så nu mangler vi bare at se, om han også vil være med til at skabe nogle gode OK25 resultater til de dygtige håndværkere.

Faglærte skaber værdi

I Danmark har vi mere end 1,1 millioner faglærte, og årligt gennemfører over 30.000 unge en erhvervsuddannelse. De er kernen, som udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Faglærte skaber værdi hver eneste dag som murere, tømrere, smede, elektrikere og mange andre faggrupper. Det er dem, der holder hjulene i gang og er hverdagens talenter og helte.

Hvis vi skal imødegå den massive mangel på faglærte, skal vi ikke kun tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, men vi skal også anerkende og fejre de faglærtes bidrag til samfundet.

Back To Top