Bag Korea-retorikken
Rusland og Kina planlægger massiv infrastruktur og investeringer i begge koreanske stater
Af Pepe Escobar
FN’s sikkerhedsråds 15-0 afstemning om at indføre nye sanktioner mod Nordkorea skjuler på en måde den kritiske strategi i Rusland-Kina partnerskabet. R-K er kernen i BRIKS-gruppen (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika).
De nye sanktioner er ganske hårde. De indeholder 30% reduktion af eksporten af råolie og raffineret olie til Nordkorea, et forbud mod eksport af naturgas, et forbud mod al Nordkoreas tekstil-eksport(som har indbragt landet 760 millioner dollar i gennemsnit de sidste tre år) og et forbud over hele verden mod at give borgere fra Nordkorea arbejdstilladelse (mere end 90.000 nord-koreanere arbejder nu i udlandet).
Sikkerhedsrådets forhandlinger
Men dette er langt fra det, præsident Donald Trumps administration havde foreslået, ifølge udkastet til Sikkerhedsrådets resolution forrige uge. Der blev det foreslået at fastfryse Kim Jong-uns værdier i udlandet, og indføre rejseforbud for Kim Jong-un og andre delegater fra Nordkorea. Desuden omfattede det ”sager om masseødelæggelsesvåben” i stil med sanktionerne mod Irak. Det omfattede også at inspicere Nordkoreanske skibe i internationalt farvand (noget, der nærmer sig en krigserklæring) og sidst, men ikke mindst, en total olieembargo.
R-K gjorde det klart, at de ville nedlægge veto mod resolutionen på disse vilkår. Den russiske udenrigsminister Lavrov sagde til USA’s reducerede udenrigsminister Rex Tillerson, at Moskva kun ville acceptere sprog, som relaterede sig til ”politiske og diplomatiske værktøjer i resolutionen, for at forsøge at finde fredelige løsninger”.
Vedrørende olieembargoen sagde præsident Putin: ”At afskære olieforsyningen til Nordkorea vil skade mennesker på sygehusene og andre almindelige indbyggere”.
R-K’s prioriteringer er klare. ”Stabilitet” i Pyongyang, intet regimeskifte, ingen drastiske ændringer på det geopolitiske skakbræt; ikke nogen massiv flygtningekrise.
Eurasisk jernbaneprojekt
Men dette forhindrer ikke Beijing i at lægge pres på Pyongyang. Filialer af Bank of China, China Construction Bank og Agricultural Bank of China i den nordøstlige grænseby Yanji har forbudt borgere fra Nordkorea at åbne nye bankkonti. De nuværende konti bliver ikke fastfrosset, men indskud og pengeoverførsler er blevet suspenderet.
I skarp kontrast til Trump-administrationens aggressive retorik, er det, R-K foreslår, i bund og grund 5+1 samtaler (Nordkorea, Kina, Rusland, Japan og Sydkorea plus USA) på neutral grund.
Men for at komme til kernen i sagen, må vi undersøge, hvad der skete forrige uge ved Eastern Economic Forum i Vladivostok, knap 300 kilometer fra Nordkoreas sted for testen af Punggye-ri missilet. Det, som skete i Vladivostok blev naturligvis ikke refereret i Vestens medier, men det var virkeligt banebrydende. Moskva og Seoul var enige om en platform med tre deltagere (en trilateral platform). Det var vigtigt at involvere Pyongyang. Senere skal der investeres i en sammenkobling af hele den koreanske halvø og Ruslands fjerne østen.
Seoul ønsker et jernbanenetværk, som fysisk kan forbinde dem med det enorme eurasiske landområde. Dette kan medføre store forretninger for den femtestørste eksportøkonomi i verden. De er handicappede af Nordkoreas isolation. Sydkorea er faktisk afskåret fra Eurasia over land. Svaret er en trans-koreansk jernbane.
Vladivostok mødet
Moskva går helt ind for dette. Putin bemærkede, hvordan ”vi kunne bygge en russisk rørledning til Korea og integrere kraftlinjer og jernbanesystemer mellem Rusland, Sydkorea og Nordkorea. At gennemføre disse initiativer vil ikke bare medføre en økonomisk fordel, men det vil også være med til at opbygge tillid og stabilitet på den koreanske halvø”.
Det er denne type moderne kommunikationsmidler, det drejer sig om for at knytte den Koreanske Halvø til Eurasia.
Moskvas strategi er – ligesom Kinas – at få Pyongyang involveret i det økonomiske samarbejde via en trans-koreansk – transsibirisk forbindelse, rørledninger og udvikling af de nordkoreanske havne.
Nordkoreas delegation i Vladivostok så ud til at være enige i dette. Men ikke endnu. Ministeren for eksterne økonomiske sager, Kim Yong Jae sagde: ”Vi er ikke imod et trilateralt samarbejde (med Rusland og Sydkorea), men dette er ikke et passende tidspunkt at gennemføre det på.”
Det betyder, at Nordkorea går ind for 5+1 forhandlinger.
Russisk-kinesisk strategi
Alligevel er det afgørende punkt, at både Seoul og Pyongyang tog til Vladivostok og talte med Moskva. Et nøglespørgsmål, som er under debat, er våbenhvilen, som ikke afsluttede Koreakrigen. Den sag må tages op med Putin og koreanerne, uden amerikanerne.
Mens sanktioner kommer og går, er R-K’s strategi klar: At arbejde for eurasisk sammenkobling. Spørgsmålet er bare, hvordan de kan overtale Nordkorea til at gå med på det.