Bauhaus – kunst og politik

Af John Poulsen

Afslutningen på 1. verdenskrig og den tyske november revolution i 1918 satte sig dybe spor i hele det tyske samfund og også på kunst- og kulturfronten. Således blev der i lighed med andre Arbejderråd oprettet et ”Arbejdsråd for Kunst”. Formålet var bl.a., at undervisningen på kunstakademierne skulle demokratiseres, og der skulle være bedre udstillingsmuligheder for kunstnerne. 

En af dem, der var med til at udarbejde rådets program, var Walter Gropius, der blev leder af Bauhausskolen i Weimar. Den åbnede 19. marts l919 og samlede Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet. Gropius udarbejdede et Bauhausmanifest, hvor der bl.a. stod: ”Arkitekter, billedhuggere, malere, vi må alle tilbage til håndværket”, en tankegang som var inspireret af William Morris og Arts & Crafts bevægelsen i England.

Bauhaus har sat sig spor

Selvom Bauhaus kun eksisterede i 14 år, har skolen sat sig dybe spor, hvilket kan ses på de mange udstillinger, der nu vises, ikke mindst i Tyskland. Man har indrettet et nyt museum i Weimar, og til september kommer turen til Dessau. I Berlin er man i gang med at ombygge Bauhaus Archive, som først vil være klar om et par år.

Designmuseum Danmark (tidl. Kunstindustrimuseet) markerer også 100-året med udstillingen ”Bauhaus #itsalldesign” i samarbejde med Vitra Design Museum og Bundeskunsthalle. Der har tidligere i Danmark været vist to mindre udstillinger i 1980 og 1985, men det var ikke på museet. I arkitektkredse var man i sin tid ikke vild med den nye bevægelse, og det gav sig bl.a. udtryk i, at møbelarkitekten Kåre Klint udtalte, at man på Bauhaus smed barnet ud med badevandet, når man fornægtede traditionen. Denne holdning prægede også museet, og der blev kun indkøbt ét Bauhausarbejde før 2. verdenskrig, nemlig Barcelonastolen af Mies van der Rohe, og det skete i 1932. 

Efter krigen gik museet i gang med at købe flere værker, som kan ses sammen med stolen på udstillingen.

Højrekredse mod skolen 

Allerede fra begyndelsen blev Bauhaus konfronteret med fjendtlige udfald fra højreorienterede kredse, som påstod, at den var venstreorienteret og bolsjevikisk, selvom skolen erklærede sig for upolitisk og f.eks. i 1921 afviste et foredrag af maleren og kommunisten Heinrich Vogeler for at undgå at blive beskyldt for at udbrede kommunistisk propaganda. 

Den socialdemokratiske regering i Thüringen støttede skolen, men i 1924 vandt de højreorienterede -partier flertallet. Gropius blev fyret og tilskuddet til skolen halveret med det resultat, at ledelsen på skolen opsagde kontrakten med regeringen i 1925. 

Flytning til Dessau

Flere byer tilbød at huse skolen, men det bedste tilbud kom fra Dessau. Indtil en ny bygning stod færdig, var der undervisningslokaler og værksteder rundt om i byen. Endelig i december 1926 blev den nye bygning, som også indeholdt studenterboliger og en aula, indviet. Dertil kom fire såkaldte mesterhuse til lærerne. Når Dessau var interesseret i Bauhaus, skyldtes det, at man stod overfor opførelsen af mange boliger og ville have skolens arkitekter til at hjælpe med udarbejdelse af byggeplanerne. Resultatet blev over 500 nye boliger. 

Ligesom i Weimar oprettedes en borgerforening i Dessau til bekæmpelse af Bauhaus, og i valgkampen i 1927 spilledede skolen en stor rolle. Som modvægt blev der oprettet en forening, der støttede den både moralsk og økonomisk, bl.a. ved at gennemføre arrangementer og køb af Bauhaus produkter. I 1927 åbnedes en afdeling for arkitektur under ledelse af den schweiziske arkitekt Hannes Meyer, og året efter tiltrådte han som direktør efter anbefaling fra Gropius. Han lagde an til en helt ny linje på skolen. Hvor Gropius stod for: Formalisme, individualisme og intention, stod Meyer for: Folkelige behov, kollektivisme og videnskabelighed. Han gik også ind for, at man skulle samarbejde med arbejderklassen og fagbevægelsen. Et konkret resultat blev, at skolen stod for opførelsen og hele indretningen af en fagforeningshøjskole i Bernau. 

Hannes Meyer fyres

På skolen havde der ikke tidligere været politiske aktiviteter, men efter at Meyer blev leder, trådte der en kommunistisk studentergruppe frem, og dens aktiviteter var ikke populære i borgerlige kredse og blev bl.a. brugt som undskyldning for, at Meyer blev fyret på gråt papir i 1930, og i stedet blev Mies van der Rohe ansat som direktør. Gropius havde arbejdet aktivt for, at Meyer blev fyret og van der Rohe ansat. 

De studerende gik i strejke i protest mod fyringen, og Gropius måtte tilkalde politiet for at genoprette disciplinen. Fem udenlandske studerende blev udvist, og Meyer blev bortvist med 24 timers varsel. Herefter rejste han sammen med syv studenter til Moskva, hvor de i nogle år arbejdede med planlægning af boligbyggeri.

Igen blev der ændret i undervisningsplanerne. Nu skulle Bauhaus være en decideret arkitektskole, og magten blev koncentreret hos direktøren. Mies undertrykte demokratiet på skolen og al politisk aktivitet, og flere elever blev bortvist. Tidligere havde der været ligevægt mellem teori og praksis, men nu fik teorien overvægt, og Meyers sociale indstilling forsvandt.

I slutningen af 1931 fik nazisterne flertallet i Dessaus byråd, 19 ud af 36 pladser, og bevillingerne blev skåret drastisk ned, så man måtte forhøje elevgebyret. Byrådet besluttede, at Bauhaus skulle lukke i Dessau 30. august 1932. For stemte nazisterne, imod kommunisterne og borgmesteren, mens socialdemokraterne undlod at stemme. 

Skolen lukkes

Magdeburg og Leipzig tilbød at huse Bauhaus, men Mies besluttede at flytte den til Berlin og videreføre den som en privat skole i lokaler i Steglitz. Den 11. april 1933 var det slut med Bauhaus, da Gestapo gennemførte en husundersøgelse og derefter lukkede skolen. 

En af de få danskere, der besøgte Bauhaus, var arkitekten Edvard Heiberg, som blev medlem af DKP i 1931. Besøget fandt sted i 1928 og i 1930 blev han lærer på skolen indtil oktober, da han sagde op, efter at Meyer var blevet fyret. Heiberg havde tidligt fulgt med i, hvad der rørte sig i Bauhaus, og i 1924 lod han bygge den første funkisvilla i Norden, tydeligt inspireret af forsøgshuset ”Am Horn” i Weimar, der var tegnet af Georg Muche.

Udstillingen rummer både hovedværker og ikke tidligere udstillede værker inden for design, arkitektur, kunst, film, fotografi, scenekunst og reklame. På vægplancherne er der megen tekst, så det kan anbefales, at man afsætter god tid til at se den. 

Designmuseum Danmark. Bauhaus #itsalldesign. Slutter 1. december.