Skip to content
Bilindustrien i Europa styrtbløder
Hver fjerde bilarbejder står i fremtiden til at miste deres job på grund af jagten på større profitter.

Bilindustrien i Europa styrtbløder

[KOMMUNIST 12-24] Den europæiske bilindustri er i knæ. Finanskrise, klimakrise og markedsmagtskifte presser bilindustrien til nedjusteringer over hele linjen.

Elbilernes stigende udbredelse kan føre til en massiv jobtilbagegang i Tyskland. En ny rapport udarbejdet af instansen NPM for de tyske myndigheder anslår, at så mange som 410.000 industriarbejdspladser kan forsvinde frem mod 2030.

Bilindustrien er en af de klart største industrier i Tyskland med en omsætning på over 3.000 milliarder kroner. Til sammenligning er det mere end otte gange større end omsætningen fra udvinding af olie og gas i Norge.

Europa har sovet i timen

Hvis Europa ikke formår at følge med i elektrificeringen og ikke snart vågner op, vil det føre til tab af arbejdspladser knyttet til produktionen af biler.

Volkswagen nedjusterede i starten af juli salget af biler, og varslede en mulig lukning af tre fabrikker i Tyskland og en i Belgien. Stellantis, der står bag Peugeot, Opel, Citroën og Fiat, har også nedjusteret deres salg af biler.

Handelskrig mod Kina

EU har netop taget næste skridt mod, hvad der kan blive en total handelskrig med Kina. Medlemslandene stemte for at hæve taksterne til 45 procent på kinesiske elbiler.

EU-beslutningen følger USA og Canada, som for nylig indførte told på op til 100 procent på kinesiske elbiler.

Det er den gale vej at gå, for set ud fra et rent klimamæssigt synspunkt, bør elbiler være tilgængelige så billigt som muligt uanset hvilket land, der fremstiller dem.

Nationalisér bilindustrien

Ledelsen og aktionærerne i VW-koncernen, som nu planlægger at lukke fabrikker og samtidig forlanger, at bilarbejderne går 10 procent ned i løn, fik sidste år udbetalt 18 mia. lige ned i lommen, og den administrerende direktør hos Stellantis gav sig selv en årsløn på 38 millioner Euro.

Tiden er derfor moden til at forlange, at private aktører og spekulanter, der kun tænker på at rage penge til sig, bliver sat på porten.

Hver fjerde bilarbejder står i fremtiden til at miste deres job på grund af jagten på større profitter, så der ville være god mening i at nationalisere bilindustrien.

Det er arbejderne på bilfabrikkerne, der producerer den rigdom, som andre rager til sig, og de har ingen interesse i kapløbet om profit eller i de handelskrige, der giver næring til at øge krisen.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk