Skip to content

Blændværk

Det er de udsatte, som kommer til at betale regningen

Af Lilli Rodeck

I begyndelsen af december gik regeringen og dets støttepartier ud med strålende øjne og bekendtgjorde, at overenskomsten på velfærdsområdet var faldet på plads. Mindstenormering, 1000 flere årsværk på ældreområdet og stop for besparelser på gymnasier og ungdomsuddannelser. Og dette resultat lyder jo fantastisk, men det er et fantastisk blændværk.

Regeringen gik til valg med løftet om at spare på konsulenter. Men det har vist sig sværere end forudsagt. Unge uprøvede ministre og corona fik ministre til at bruge flere konsulenter end den forrige regering. Men det er vigtigt for statsministeren at holde valgløfter, da der i nyere historie er flere eksempler på, at dette nemlig ikke har ladet sig gøre.

De udsatte betaler

Men når nu man har brugt flere konsulenter, må pen-gene findes et sted. Og det er vigtigt, at pengene tages fra et område, som ikke har den store bevågenhed. Det er især beskæftigelsesmini-steriet, som skal spare 52 mill. kroner på konsulenter i 2021. Halvdelen af disse penge findes i ministeriet selv, men den anden halvdel tages af de penge, som har erstattet satspuljen.

I alt skal regeringen spare 800 mill. kroner i 2021. Mange af disse penge findes med diverse kreative metoder, men der tegner sig et billede af, at det er de udsatte, som kommer til at betale regningen.

Oven i besparelser på konsulenter kommer udgifter til understøttelsen af erhvervslivet. Der strømmer milliarder af kr. ud af statskassen, uden at det er tydeligt, hvem der i længden kommer til at betale.

“Børnenes regering”

Kigger man på finansloven, tegner der sig et billede at, at netop de mest udsatte bliver “glemt”. Dagpengene, som nu er så udhulede, at det ikke mere kan betale sig at være medlem af en arbejdsløshedskasse, har regeringen og støttepartierne ikke gjort noget ved, og der er ikke sket noget omkring fattigdomsydelserne, der heller ikke er blevet løftet. 225 timers-reglen er heller ikke fjernet.

En regering, som kalder sig børnenes, gør meget lidt for at ændre “børnefattigdommen”. Og skulle en debat om netop disse emner nærme sig, så giver statsministeren en undskyldning til de mange, mange børn, som har været udsat for overgreb fra samfundets side. Men hvornår hører vi statsministeren give de børn, som nu er udsat for lovbestemt fattigdom, en undskyldning? 

Det er på sin plads, at anerkende de fejl, som skabte overgreb, men det må vægte lige så meget, at man ikke udsætter en fremtidig statsminister for det at skulle undskylde til børn, der i 2020’erne oplevede at stå udenfor, på grund af 225 timers reglen, dyneløfteri og andre kreative metoder til at straffe deres forældre ved at ramme dem økonomisk.

Vi kan ikke være børnefattigdom bekendt

Vi i KPiD kræver, at de penge, som erstatter satspuljemidlerne, kun bør kunne bruges efter hensigten. Vi i KPiD kræver, at dagpengene skal øges, så det at ende på dagpenge ikke er vejen til en social deroute. Vi kræver, at 225-timers reglen fjernes. Og dyneløfteri og andre perfide kontrolmetoder skal ophøre.

Det burde være en selv-følge, at der er penge nok til tre daglige måltider og ikke som nu, hvor mange familier kun får 2 måltider. Det burde være en selvfølge, at man kan få nyt tøj engang imellem. Et så rigt land som Danmark kan ikke være børnefattigdom bekendt.

Back To Top