Bluff om de offentlige finanser

Økonomi

Af Bo Møller

Den nye finansminister forelagde i august resultatet af et såkaldt ’kasseeftersyn’. Det er en tilbagevendende begivenhed, at en ny regering gennemgår de offentlige budgetter. Typisk finder man så nogle udgifter, der ser ud til at være ufinansieret – dvs. at man ikke kan se, hvor pengene skal tages fra. Det er meget behageligt for en finansminister at støde på sådanne ufinansierede udgifter, for man kan bruge det som undskyldning for at fortsætte sparepolitikken. I årets ’kasseeftersyn’ fandt finans-ministeriet ufinansierede udgifter på 3,5 milliarder kr. Det lyder af meget, men er det ikke. De samlede offentlige udgifter anslås af ministeriet til at blive på 559 milliarder kr.

’Råderummet’

’Det økonomiske råderum’ er en sær størrelse. Finansministeriet påstår, at det er det beløb, som politikerne kan råde over til f.eks. at forbedre velfærden. Ved beregningen tager man udgangspunkt i det offentliges indtægter og fratrækker de kendte udgifter. Men man fratrækker også det, som finansministeriet opfatter som mere tilfældige og svært forudsigelige poster. Netop her er der en enorm usikkerhed – og samtidig en usikkerhed, der kan vurderes helt forskelligt, alt efter om man vil spare, eller om man gerne vil forøge velfærden.

Pensionsafkastskatten

Pensionsafkastskatten er en skat på det overskud, der er indtjent på de investeringer, som pensionskasser og forsikringsselskaber har foretaget i bl.a. aktier. Skatten udgør 15,3 pct. af afkastet af de enorme pensionsformuer på mere end 3.000 milliarder kr. Det er rigtigt, at det er svært at forudsige, hvor stor skatten bliver i det enkelte år, for det afhænger bl.a. af udviklingen i aktiekurserne. Med så store pensionsformuer kan selv en lille ændring i aktiekurserne betyde meget. 

Næsten samme dag, som finansministeren måtte meddele, at det økonomiske råderum nu var opgjort til 3,5 milliarder kr. mindre end tidligere antaget pga. ’ubetalte regninger’ fra den forrige regerings side, kunne man læse, at netop pensions-afkastskatten nu ventes at give hele 43,5 milliarder kr. mere end tidligere forventet – altså langt mere end det underskud, som finansministeren havde fundet.

Når finansministeriet ikke vil medregne denne pensions-afkastskat i deres beregning af ’råderummet’, er det, fordi det er en usikker størrelse, påstår ministeriet. Men så usikker er den altså ikke! Faktisk har skatten sammen med andre ’usikre’ størrelser gennem de seneste 10 år vist et overskud, der i alt var 413 milliarder kr. større, end ministeriet havde skønnet. I samtlige 10 år har der været et væsentligt mindre underskud eller et meget større overskud på finanserne end skønnet. 

Så man kunne roligt ændre sin beregning af råderummet, således at det mere reelt afspejlede, hvad der faktisk er råd til – og det er altså ganske mange milliarder kr. mere, end ministeriet påstår. De penge kunne bruges til at forbedre de nedslidte velfærdsydelser, så der i stedet for en  fedtet ’aftale’ mellem finansministeren og kommuner og regioner om økonomien i 2020 kunne foretages en reel genopretning.

Budgetloven

Når der er så meget snak om råderummet, hænger det sammen med den budgetlov, som blev vedtaget i 2013. Der var ikke tale om et EU-krav, da Danmark ikke er med i euro-zonen og finanspagten. Det er en rent dansk lovgivning, der er væsentligt strammere, end hvis vi havde været underlagt EU-kravene. Ifølge loven må underskuddet i de offentlige finanser højst udgøre 0,5 pct. af bruttonationalproduktet – altså værdien af den samlede produktion i landet. En dybt uhensigtsmæssig regel, for det behøver ikke at være noget problem, hvis man i nogle år har underskud, hvis underskuddet skyldes gennemførelsen af større investeringer, der på længere sigt giver overskud.

Så budgetloven bør afskaffes hurtigst muligt.