Bo-Vitas formand forelsket i private

I spøg og ramme alvor

DET VIDES IKKE med sikkerhed, men noget tyder på, at Jan Hyttel, formand for Bo-Vita (tidligere Lejerbo København) er blevet forårskåd i det milde efterårsvejr. Lad os gøre op med forestillingen om den private investor som skurk, smiler han skælmsk til sine nye partnere i fuld offentlighed i Politikens tema om byrum. 

OG IKKE NOK med det. Samtidig har han lokket BO-VESTs administrerende direktør, Ulrik Hoffmeyer, med på turen ind i de ”røde lygters kvarter”. Og det er da ikke særligt heldigt, da debatten om de nu renvaskede skurke endnu ikke har været på dagsordenen i BO-VEST-bestyrelsen, som udover Bo-Vita består af Vridløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab samt DSI Tranemosegård. 

DET KAN GIVE bedre vilkår for beboerne i de almene boliger, hvis man fortætter med private boliger. Salget af eksempelvis et loftsrum udløser et provenu, der kan bruges til at forbedre forholdene i den eksisterende boligafdeling til eksempelvis renovering af køkkener eller opførelse af altaner, skriver Jan Hyttel og Ulrik Hoffmeyer i debatindlægget.

DESVÆRRE ER DER udfordringer med boligministerens planer om fortætning. En række af de eksisterende almene boligområder er socialt belastede og tæt på at ende på regeringens såkaldte ghettoliste. Udvidelsen af eksisterende boligområder kan i værste tilfælde føre til dannelse af flere udsatte boligområder. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at vi i højere grad tænker private investorer ind som en del af løsningen, skriver debattørerne som forklaring på ønsket om at komme tæt på skurkene. 

FRANK JENSEN har understreget, ”at pengene alene går til boligforeningerne og ikke til private eller byudviklere”. Jamen dog, hvilke penge? Frafaldet af tillægskøbesum er ikke noget man får. Det er noget, der ikke opkræves. Og det kan naturligvis betyde, at prisen for en bolig kan blive mindre. Men når de store ”udviklere” og byggefirmaer ved, at det økonomiske råderum er større, så plejer de jo ikke ligefrem at sætte deres priser ned.

BYGGES DER flere boliger på et alment areal, så bliver den samlede almene ”helhedsværdi” reelt udhulet ved, at der bliver flere, der skal dele f.eks. rekreative goder. Og etableres der blandede boformer og bygges boliger med det formål at skaffe økonomi til den oprindelige almene afdeling, så vil der i princippet være tale om spekulationsbyggeri med salg for øje, hvorefter disse boliger på sigt vil blive handlet til markedspriser.

OG SAMTIDIG er der store almene selskaber, der arbejder på, at almene og nye private lejere skal indgå i afdelingsfællesskaber, hvilket igen vil give beboerdemokratiske problemstillinger i form af opdeling i ejerlejligheds enheder med to vidt forskellige interesser. Slutteligt bliver det svært for beboerne at skelne mellem alment og profitbyggeri. 

SLUTTELIGT VILLE DET måske være klogt at holde snot og skæg hver for sig og alene fastholde det almene profitfri alternativ.

Alni