Bogafbrænding er ikke fortid
Af John Poulsen
[KOMMUNIST nr. 2-2023] Man kom til at tænke på nazisternes bogafbrænding den 10. maj 1933, da det kom frem i pressen, at en præst i Tennessee, tilhænger af Trump og konspirationsteorierne, i februar gennemførte en afbrænding af bøger, han mente, ikke var passende for unge mennesker, såsom J.K. Rowlings Harry Potter og Stefanie Meyers Twilight på grund af djævelskab og heksekunst. Han udtalte, at ”vi har en konstitutionel og bibelsk ret til at gøre, hvad vi gør i aften”.
Begivenheden fandt sted kort tid efter, at et skoledistrikt i Texas havde fjernet Art Spiegelmans holocausttegneserie ”Maus” fra undervisningsplanen for 8. klasse for ”dens unødige brug af vulgært sprog og nøgenhed”. Fjernelsen blev meget omtalt, fordi bogen, der er prisbelønnet, fortæller om hans forældre, der overlevede Auschwitz, og omtalen resulterede i, at bogen blev nummer 1 på flere bestsellerlister.
Stor stigning i forbud
I det sidste års tid, oplyser ”The National Coalition Against Censorship”, er antallet af bøger, som er blevet forbudt i skoleundervisningen og på skolebibliotekerne, steget til det højeste siden 1980’erne, da Reagan var præsident. Grunden til dette er uden tvivl, at de republikanske miljøer, der bekender sig til en kristen moral og de klassiske konservative familieværdier, har fået medvind, efter at Trump blev valgt til præsident.
Foreningen af Amerikanske Biblioteker har opgjort, at 1597 bøger blev forbudt i 2021, mens det i de tre år før var 273, 377 og 433. Texas ligger i spidsen med over 800 titler, efterfulgt af Pennsylvania med ca. 450 og Florida med ca. 560. 41% af bøgerne beskæftiger sig med farvede mennesker, 33% med LGBT og 22% med race og racisme. Tidligere var det mest bøger med venstreorienterede temaer, det gik ud over. Siden 1990 har det været forsøgt at få fjernet 8.700 titler, men det lykkedes ikke at få fjernet dem alle på grund af modstand og stor opmærksomhed.
Forbudstilhængerne
Hvem er det så der står bag kravene om forbud? Det er både enkeltpersoner, politikere og en række organisationer som ”Ingen venstredrejning inden for uddannelse”, ”Forældre imod dårlige bøger i skolerne”, og på det sidste også organisationen ”Mødre for frihed”, som bl.a. opstod for at bekæmpe corona-restriktioner, men nu også beskæftiger sig med bøger.
”Mødre for frihed” blev dannet i Florida, men har nu bredt sig til hele landet og har ca. 200 afdelinger. Organisationen laver lister over bøger, den mener ”spreder yderligtgående ideologier til studerende”. Et medlem af den i Tennessee har foreslået, at man skal forbyde børnebogen ”Ruby Bridges Goes to School”, der handler om det første sorte barn, der blev integreret i en skole i New Orleans i 1960. Vedkommende er imod, at der fortælles om, at en stor gruppe af vrede hvide mennesker ikke ønskede, at sorte børn fik adgang til hvide skoler. I tidens løb er 42 børnebøger, inkl. biografier om sorte personligheder som Martin Luther King, Duke Ellington og Nelson Mandela, blevet forbudt.
I Clay County i Florida er man gået så vidt, at man har besluttet, at alle bøger, der bliver klaget over, skal fjernes fra skolebibliotekerne, indtil der er blevet taget stilling til, om de skal forbydes eller ej. Det har en person benyttet sig af, og det har medført at 100 titler er blevet fjernet. Han har proklameret, at det kun er begyndelsen, og at han har en liste på 3.600 titler med det, han kalder bekymrende indhold. Mange af bogtitlerne finder han på hjemmesider tilhørende andre organisationer eller enkeltpersoner.
Det er kendetegnende, at det er rige konservative kræfter med nær tilknytning til republikanerne, der støtter en række organisationer og kampagner for bogforbud. Men der er også bevægelser, som kæmper imod forbuddene. På en række High Schools har man dannet Forbudte bøgers Klub, hvor man læser og diskuterer de fjernede bøger. Også Sammenslutning af Amerikanske Biblioteker har afholdt ”De forbudte bøgers uge” i de fleste storbyer, hvor der bl.a. var højtlæsning af tekster fra de kontroversielle bøger. Mange steder har skoleelevernes forældre gennem deres protester forhindret forbuddene.
Bibliotekarer og lærere trues
At det kan være forbundet med store omkostninger at kæmpe imod, er der eksempler på. En skolelærer i Oklahoma havde tilladt sig at vise sine elever forbudte bøger, og blev kaldt op til administrationen, da flere forældre havde klaget.
Historien blev bragt i fjernsynet, og en republikansk politiker opfordrede til, at man fratog hende retten til at undervise. Hun blev genstand for en hadefuld kampagne, og nogle forlangte, at hun skulle stilles for retten, kastes i fængsel eller lynches. Der var kræfter, der støttede hende, men hun valgte alligevel at flytte til New York og fik et job på et Brooklyn Public Library, som er en ledende kraft imod bogforbud. Bagefter udtalte hun, at hun ville gøre det igen. Det eneste, hun fortrød, var, at hun ikke havde gjort det tidligere.
Men dette tilfælde er ikke enestående. Mange bibliotekarer er blevet chikaneret på sociale medier og truet på livet. 27 er ligefrem blevet anmeldt til politiet, men er ikke blevet tiltalt.
Danmarks Radio kunne fornylig fortælle om en bibliotekar i det nordlige Idaho, der blev chikaneret, fordi hun stod fast på principperne om ytringsfrihed. Medlemmer af de lokale menigheder mødte op foran biblioteket og truede med, at hun kom i helvede, hvis der kom bøger på biblioteket, som de ikke syntes om. De kristne gik så vidt, at de mødte bevæbnede op foran familiens hus, og nogle trængte ligefrem ind på grunden. Det endte med, at familien besluttede at flytte.
Også forbud tidligere
Forbud mod visse bøger på bibliotekerne er ikke af ny dato. I 1939 blev John Steinbecks roman ”Vredens druer” forbudt i en række områder og sågar brændt på et bål i Illinois. Selv i 80’erne og 90’erne blev den forbudt en række steder med begrundelsen, at Guds og Jesus navn var blevet brugt på en profan måde.
Det har også, især i bibelbæltet, været forbudt at bruge Darwins bog ”Arternes oprindelse” i undervisningen, fordi udviklingslæren stred imod bibelens lære om, at det var Gud, der skabte alt.
I den mere absurde afdeling kan nævnes, at under McCarthyismen i 1950’erne blev en skole i Indiana angrebet for at lade eleverne læse Robin Hood. Det blev begrundet med, at det var kommunistisk propaganda i undervisningen, at man benyttede historien om Robin Hood, fordi han røvede fra de rige og gav til de fattige. Det lykkedes dog ikke at få bogen forbudt.