Boligboble?

Økonomi

Af Bo Møller

Boligpriserne er på vej op. I april 2021 var enfamiliehuse steget med 14,3 pct i forhold til april året før, mens ejerlejlighederne var steget lidt mere. Ser vi specielt på Hovedstadsområdet, så har stigningen på enfamiliehuse været hele 20,8 pct. Disse tal er fra boligsiden.dk. En del af prisstigningerne kan skyldes coronakrisen, for mange har følt, at de ikke havde så meget andet at bruge penge på end boligen, da dyre udlandsrejser og restaurantbesøg har været umulige i længere tid.

Er der tale om en boligboble?

Det er svært at sige, og begrebet er heller ikke veldefineret. Men hvis man med boble-ordet mener, at der er en fare for, at boblen springer, og der opstår en krise på boligmarkedet, der kan brede sig til hele økonomien, så er risikoen bestemt til stede. 

Det, man jo kan frygte, er, at mange nye husejere har sat sig for dyrt, fordi de i sammenhæng med corona og udbetalingen af feriepengene har fået ekstraordinært mange penge mellem hænderne, som så måske er brugt til at købe fast ejendom til en pris, som de ikke i længden vil kunne betale. Samtidig har renten været meget lav, og det har også fået mange til at tro, at nu kunne de bare investere i fast ejendom. 

Men den meget lave rente varer ikke ved. Inflationen i Danmarks steg i april til 1,5 pct. årligt mod 0,9 pct. i måneden før. I EU-landene var inflationen i gennemsnit på 2,0 pct. En øget inflation er med til at presse renterne op. Samtidig er der i USA og i EU generelt stigende renter, og det smitter af på Danmark.

Hvad bør der gøres?

Helt centralt er beskatningen. I forhold til ’almindelige’ -afgifter på varer har skat på boliger den modsatte virkning. En forhøjelse af afgiften på cigaretter fører til højere priser, men en forhøjelse af skatten på boliger fører til faldende priser. Årsagen er, at prisen på en bolig ikke så meget er bestemt af, hvad det koster at bygge huset. Prisen afhænger stort set udelukkende af, hvor meget en køber vil betale. 
For en køber er såvel renten som boligskatterne afgørende. Hvis renten stiger, eller boligskatterne sættes op, så falder boligprisen, for så har køberen ikke råd til at betale så -meget. 

Nu har vi jo i ikke haft nogen almindelig vurdering af værdien af den faste ejendom siden 2011. Det skyldes meget store problemer med IT. Resultatet af det store vurderingskaos har været, at ejendomsskatterne stort set har været fastlåst i meget lang tid, og at de derfor er sakket meget agter ud i forhold til den reelle værdi af boligen. 

I stedet for at vente på nogle mere retvisende vurderinger, som måske kommer i 2024, så kunne man straks indføre en skat på den eventuelle fortjeneste, som man har, når boligen sælges. Den er forholdsvis nem at opgøre, da man både har prisen ved købet af boligen og salgsprisen. Justerer man for inflation, så kan man regne sig frem til den arbejdsfri fortjeneste, som boligsælgeren har haft.

Der bør også gøres noget ved rentefradraget, for hvorfor skal skattevæsenet og dermed os alle sammen være med til at betale boligejernes renteudgifter?

Hvem gavner det?

Der kan naturligvis komme nogle ekstra penge i de offentlige kasser, hvis boligskatterne sættes op, og hvis der indføres en skat af gevinsten ved salg. Men vigtigere er det, at det vil give også f.eks. unge familier og familier med almindelige indkomster mulighed for at komme ind på boligmarkedet også i de store byer.