Skip to content

Borgerforslaget om ophævelse af ghettoloven er nu fremsat

Borgerforslaget “Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte ghettolister” har opnået mere end de nødvendige 50.000 underskrifter og er nu fremsat i Folketinget som et beslutningsforslag.

Drivkraften i indsamlingen har været foreningen Almen Modstand. De skriver, at vi foreslår, at Folketinget ophæver Lov 38, vedtaget den 22. november 2018, som bruges til at tvinge almene boligforeninger til nedrivninger og salg af almene boliger, samt til privatisering af almen ejendom. Derudover foreslår vi, at de tre lister over henholdsvis de såkaldte ”udsatte boligområder”, ”ghettoområder” og ”hårde ghettoområder”, helt afskaffes. Dermed stoppes den forskelsbehandling og diskrimination, disse lister indebærer.

Almene boliger er for alle – både rig og fattig, ung og gammel – og derfor er almene boligområder den blandede by, hvor alle kan bo.

I bemærkningerne til forslaget noterer Almen Modstand et meget interessant argument, som ikke har været meget fremme i debatten om ”ghetto-lister” og almene boligkvarterer:

– Det er tankevækkende, at ingen af de 10 kommuner med størst procentdel af almene boliger har et eneste boligområde på en af regeringens lister. Det tyder på, at almene boliger ikke er problemet men løsningen. 

Alni

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk