BRIKS+ skaber en ny international orden
Næsten ikke nævnt i de danske medier har BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika holdt deres årlige topmøde i Johannesburg. Tyrkiet, Ægypten, Argentina og Indonesien deltog også i mødet. Som vi tidligere har peget på, betyder dette, at BRIKS+ allerede er en større økonomisk blok end G7, hvis nu det forum skulle blive indkaldt igen – hvilket langtfra er sikkert.
Af Pål Steigan, Friheten
På topmødet lancerede Kinas præsident Xi Jinping det nye koncept for lande, som vil samarbejde med BRIKS. Det kaldes PartNIR, som er en forkortelse af Partnership on New Industrial Revolution.
Dette er en platform, som kan forene hele det globale syd i et multinationalt samarbejde. Xi lancerede også, hvad han kalder et ”netværk af tættere partnerskab”. Dette gør det muligt for store og små økonomier i det globale syd at hægte sig på det allerede eksisterende BRIKS-system.
Det er ikke raketvidenskab at slå fast, at dette er en direkte udfordring til det USA-baserede internationale økonomiske system. Fordi det kommer på et tidspunkt, hvor USA-alliancerne revner, vil BRIKS+ og PartNIR kunne få en specielt stor virkning.
Ryster USA og NATO
Et land, som helt åbenbart passer ind i denne model, er Iran. Landet er en regional stormagt med store ressourcer, som i årevis har været hæmmet af international boykot. Når Iran slutter sig til BRIKS+ og Shanghai Cooperation Organisation, vil der ikke længere være nogen reel blokade af Iran, uanset hvad USA og Vesten måtte ønske. Tyrkiet deltog som nævnt i mødet og er dermed allerede nu en del af BRIKS+. Hvad NATO og Vesten måtte mene om det, er der ingen, der spørger om.
Disse nye modeller er også skræddersyede til at knytte hele Den Afrikanske Union og Den eurasiske økonomiske union (EAEU) til BRIKS+. Det betyder, at hele Asien og hele Afrika snart vil være knyttet til disse systemer.
Det er ikke for meget at sige, at dette vil ryste hele dagens internationale økonomiske system i sin grundvold og introducere helt nye samarbejdsformer.
Ud af fattigdomsspiralen
Fra Kinas side er dette også et massivt skaktræk mod den handelskrig, som Donald Trump har indledt mod Kina. Trump vil ramme Kinas eksport til USA, og det kan han få held med. Men i stedet vil Kinas eksport til resten af verden kunne øges desto mere. Kina vil også kunne bistå med teknologisk udvikling i et stort antal lande, uden at USA kan hindre dette.
PartNIR handler om en ny teknologisk revolution, og hensigten er tydeligvis, at Afrika skal være med på dette. Det, som Vesten i lang tid har tillbudt Afrika, er krige, ikke mindst gennem USA’s Africom. Men det, som kommer her, er opbygning af forskning, teknologi-bedrifter og infrastrukturer, som vil kunne bringe Afrika ud af fattigdomsspiralen. Det bliver utroligt interessant at følge, men man skal ikke regne med, at medierne vil fortælle meget om dette. Her har man forelsket sig i fattigdomsfortællingerne om Afrika, og selv tidligere anti-imperialister snakker og skriver, som om Afrikas eneste håb er, at afrikanerne udvandrer til Europa.
Op mod dette stilles så en ny model, hvor Afrika kan udvide sine egne ressourcer og arbejdspladser i avanceret industri.
Nyt ”Verdenssamfund”
Kinesisk finanskapital spiller en stadig større global rolle, og gennem Den asiatiske udviklingsbank og finansieringssystemerne knyttet til ”silkevejs-bæltet” og petro-yuan vil denne rolle kun forstærkes. Det handler om et paradigmeskift i den globale kapitalisme, hvor det USA-baserede system, som har domineret verden siden anden verdenskrig, bryder sammen og bliver erstattet af en multipolar verden, hvor Kina spiller en stor rolle, men ikke på samme måde som USA har spillet den – ikke som hegemon, men som den stærkeste i et netværk af stadigt stærkere økonomier.
Vestlige politikere forstår foreløbigt ingenting af, hvad der foregår og fortsætter med at omtale deres egne lande som ”verdenssamfundet”, selv om de er ved at blive spillet ud på en sidelinje.