Britisk protest mod Israels medløbere i Labour
Valget af George Galloway i England afspejler den massive modstand og vrede mod Englands støtte til Israels folkemord i Gaza.
[KOMMUNIST 4-2024] Kommunisterne i England havde ret, da de konkluderede, at en støtte til Galloway ville sende et klart og tydeligt signal om solidaritet med palæstinenserne. Samtidig er det en protest mod højrefløjen i England, der også inkluderer toppen af Labour.
Den 1. marts blev George Galloway, formand for Storbritanniens Arbejderparti (WPB), valgt ind i det britiske parlament. Han overhalede Labours ellers store flertal i byen Rochdale. Galloway fik 39,7 procent af stemmerne, mens de konservative fik 12 procent og Labour bare 7.7%.
For at sætte dette i perspektiv, fik Labour alene 60,3 procent ved valget 2019. Altså et gedigent nederlag til især Labour.
Der blev da også, efter valgresultatet var blevet offentliggjort, sendt en verbal lussing afsted fra Galloway til Labours partileder Keir Starmer. ”Det her er for Gaza! Du har betalt og vil betale en høj pris for den rolle, du har spillet i at muliggøre, opmuntre og dække over den katastrofe, der foregår i det besatte Palæstina og i Gazastiben”.
Efterfølgende har mediedækningen vist sit borgerlige ansigt ved konstant nedladende at beskylde Galloway for at lefle for de muslimske vælgere i Rochdale og opfordre til ekstremisme. En klassisk borgerlig og racistisk reaktion mod folkelige bevægelser, der manifesterer sig mod den herskende tolkning af verdenssituationen.
Den borgerlige presse glemmer blot det, at tre fjerdedele af befolkningen i Rochdale er såkaldt hvide, en ud af fem er asiatiske og en ud af 12 er af blandet etnicitet. Pressen glemmer også, at valget sker på et bagtæppe af nogle af de største demonstrationer i England i årevis, hvor op mod én million mennesker blandt andet samlede sig i London for at udvise solidaritet med palæstinenserne.
Lokale kommunister og medlemmer af CPB (Communist Party of Britain) førte kampagne for Galloway og afviser kritikken om, at Galloway ensidigt kun har forholdt sig til folkemordet i Gaza.
CPB’s internationale sekretær, Kevan Nelson, udtaler i partiets medlemsblad, at ”kommunister, der førte kampagne for Galloway, rapporterer, at han formåede at kombinere den internationalistiske støtte til Gaza med seriøs klassepolitik. Han har sat lys på det forræderi, som Rochdales arbejderklasse er blevet udsat for, både af Tory-regeringen og det Labour-dominerede byråd, hvor 46 ud af 60 medlemmer er fra Labour”.
Der er ingen tvivl om, at som situationen og klassekampen i England skærpes, vil bourgeoisiet og dets presse øge hetzen imod dem, som byder den herskende klasse trods. Det kender kommunisterne i England også alt til.
Spørgsmålet er så blot, om Galloway og hans parti kan udholde hetzen og stå fast, og om tendenserne til at udfordre Labour spreder sig.
MMJ