Skip to content

Byggebranchen forlanger strammere asbestregler

[KOMMUNIST nr. 10 2022]  Fagforeninger og arbejdsgivere i dansk byggeri ønsker nu en autorisationsordning, så der fremover kommer større fokus på sikkerheden omkring arbejdet med asbest, der hvert år koster op mod 300 danskere livet.

Enighed om krav til minister

Det er blandt andet 3F og Dansk Industri, der har sendt en samlet anbefaling til beskæftigelsesministeren.

Ifølge anbefalingen skal der fremover indføres en autorisationsordning, der giver Arbejdstilsynet bedre muligheder for tilsyn med de virksomheder, som arbejder med asbest.

Derfor er asbest så farlig

Asbestfibrene kan være skyld i flere former for kræft. De kan blandt andet være skyld i lungehindekræft, der kan komme allerede ved en mindre udsættelse for asbest. De kan også føre til lungekræft.

Ligeledes kan man udvikle støvlunger (asbestose) af at være blevet udsat for asbest. Det gør, at ens lunger bliver stive, og man får vejrtrækningsproblemer.

Nu fanger bordet, hr. minister

Anbefalingen kommer i kølvandet på, at regeringen og alle folketingets partier i foråret indgik en ny asbestaftale, der skulle stramme op på arbejdet med asbest.

Forslaget om autorisationsordningen skal sikre, at håndtering af den livsfarlige asbest sker på en måde, der ikke er til fare for hverken bygningsarbejdere eller beboere, som det desværre er tilfældet i dag.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skal nu tage stilling til, om den nye anbefaling skal rulles ud i landet.

Peter Just

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk