Byggefirma skal betale erstatning
[KOMMUNIST nr. 2-2023] En 21-årig rumæner blev fyret to gange og udsat for systematisk chikane på et offentligt milliardbyggeri, fordi han og kollegerne havde meldt sig ind i fagforeningen 3F.
Samme firma, det italiensk ejede byggefirma Id Forte, måtte for nylig punge ud med 100.000 kroner for at forsøge at fyre en nyvalgt tillidsmand på det offentlige byggeri af Odense Universitetshospital.
Betal ved kasse et
Nu kommer det til at koste den danske filial af det samme firma 50.000 kroner i erstatning. Det har afskedigelsesnævnet afgjort.
Den 21-årige har forklaret, hvordan han blev udsat for daglig forskelsbehandling og chikane på byggeriet af Odense Universitetshospital. Det hele startede, da han sammen med nogle kollegaer meldte sig ind i den lokale 3F-afdeling. Da begyndte flere måneders chikane, hvor de blev kaldt øgenavne, sat til nytteløst arbejde, nægtet ordentligt værktøj og udelukket fra firmaets kørselsordning til byggepladsen.
Godt, at de skal betale
Næstformand i 3F byggegruppen, som har været med til at rejse sagen i Afskedigelsesnævnet, havde sigtet efter en større erstatning, men er tilfreds med udfaldet og tilføjer, at det er vigtigt for os at få slået fast, at medarbejdere, der bliver fyret og udsat for forfølgelse, fordi de er medlemmer af en fagforening, har krav på erstatning.
Mange sager
Vi ser desværre mange af den slags sager særligt på store byggerier med udenlandske entreprenører, hvor det kan have virkeligt alvorlige konsekvenser at stå frem og hjælpe med at organisere sine kollegaer, siger han.
/peju