Skip to content

Bygger fortsat i Danmark trods konkurser og underbetaling

[KOMMUNIST 6–7 2023] Dansk byggegigant har åbnet døren for en tysk­-tyrkisk bagmand, selvom han de seneste år har snydt håndværkere og den danske statskasse for millioner af kroner.

Den tysk-tyrkiske byggedirektør Gencay Celik trækker et spor af konkurser og underbetalte østarbejdere efter sig. Alligevel er han blevet tildelt en kontrakt på et stort prestigebyggeri i Danmark.

Bygger-fortsat

Nye domiciler for Nykredit og AP Pension i Københavns Nordhavn.

MT Højgaard

Det er entreprenøren MT Højgaard, der har åbnet portene for Gencay Celiks firma Unitec-Construcion på et milliardprojekt i Københavns Nordhavn, hvor der skal opføres nye domiciler for Nykredit og AP Pension.

Cencay Celik er tidligere blevet afsløret i udnyttelse af rumænske arbejdere. Han har en ubetalt regning for underbetaling af sine ansatte, og myndighederne har krævet to af hans tidligere firmaer, som ifølge kuratorerne havde milliongæld til Skat og firmaer i byggebranchen, konkurs.

Underbetaling og bod

I juni 2021 måtte Gencay Celik indgå et forlig med 3F og betale 250.000 kroner i bod for underbetaling af rumænske ansatte i det dansk indregistrerede firma Estrotec. Under sagen kom det frem, at mindst 15 håndværkere fra Rumænien og andre østlande i foråret 2021 – mens coronaepidemien hærgede – var stuvet sammen i slumagtige lokaler i et nedlagt bordel i Rødovre.

Flere unoder

Allerede året efter, i juni 2022, blev Gencay Celik igen afsløret i grov underbetaling af rumænske ansatte, denne gang igennem firmaet Contec, som havde en kontrakt på et offentligt byggeri for Frederiksberg Kommune.

Gencay Celik indgik forlig med 3F på 450.000 kroner og betalte det første afdrag på 100.000, men herefter løb han fra resten af regningen.

3F har spurgt MT Højgaard, om de er bekendt med Gencay Celiks historik, og hvordan storentreprenøren vil sikre sig, at den tyske bagmand ikke igen efterlader sig sager om gæld og underbetaling, men det har selskabet ikke ønsket at svare på.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk