Caravaggio – en realist i barokken

For 450 år siden i 1571 blev maleren Michelangelo Merisi da Caravaggio født i en lille by ved navn Caravaggio nær Bergamo i det nordlige Italien.

Han revolutionerede malerkunsten omkring 1600 og var en central figur i det, der kaldes den italienske barok.

Den Hellige Matthæus og Englen

Den romerske fyrste Klerus havde bestilt et billede af ”Den hellige Matthæus og englen” hos Caravaggio.

Caravaggios billede er malet realistisk med Matthæus klædt i korte håndværkerklæder og med snavs på fødderne. Englen hjælper ham med at skrive evangeliet. Hun berører hans hånd. Han har vanskeligheder med at skrive, fordi hans hænder ikke er vænnede til at holde på en skrivefjer. Når scenen ses fra oven, synes det som om Caravaggio har malet Matthæus med Sokrates ansigt. Sokrates blev ofte fremstillet som en beskeden mand.

Dette billede afviste fyrst Klerus. Han forlangte et billede uden ”udannede bondefolk”. Klerus kritiserede desuden den intime forbindelse mellem apostlen og englen, der holder hans hånd.

Caravaggio malede et nyt billede efter fyrstens ønske. Han malede dette billede mindre realistisk og med Matthæus klædt i bibelske klæder.

Englen svæver over ham, og der er ingen kropskontakt. Matthæus skriver alene.

Reformationen

Historisk befinder vi os i Reformationstiden i 1500-tallet. Med det nye borgerskab begyndte den nye kapitalistiske epoke med håndværk, handel og købmænd.

Protestantismen var det religiøse udtryk. Det nye klasse/borgerskab havde tvunget katolicismen på tilbagetog i mange dele af Europa.

Det afstedkom politiske og militære kampe mellem katolikker og protestanter. Tiden fra 1555-1648 blev kaldt Katolicismens modreformation og formålet for katolikkerne var at skrue den nye udvikling i Mellemeuropa tilbage.

Den åndelige ledende kraft i modreformationen var Jesuiterordenen. Jesuitterne arbejdede blandt folk med en fortolkning af gudsspørgsmålet, som kunne trøste og vejlede almindelige mennesker, og de betonede bevidst det sanselige og følelsesmæssige i det religiøse liv.

Barokken

Kunsten afspejlede den desperate tid.

Der opstod en klassedifferentiering i kunsten, der ikke tidligere var set. I samklang med adelens dekadente herskabskultur udviklede der sig en højborgerlig kulturform, mens demokratiske tendenser i udviklingen udtrykte sig i realistiske kunstværker

I 1591 kom den unge maler Caravaggio fra Norditalien til Rom. Han revolutionerede kunsten i Europa. Caravaggios realitetssans og sanselighed i øvrigt viste tilbage til den tidlige renæssance, hvorfra han udviklede tendensen videre.

Caravaggio arbejdede hovedsageligt for den romerske fyrste Klerus. For det meste var hans værker religiøse temaer – dog dybest set humanistiske.

Han afviste de stærkt ornamentale, tomme og triumfale barokmalerier. Han malede den daglige virkelighed, de almindelige mennesker, han mødte på gaden i Rom, deriblandt de fattigste af de fattige – tiggere, prostituerede, kriminelle. Selv hans religiøse billeder er altid forbundet med den (over)magt og det afsavn, som Caravaggio mødte overalt. Han kunne ikke se bort fra, at livet rundt om ham var fuldt af smerte.

Modreformationen betød genopståen af katolicismen, og den udmøntede sig i betydelige magtforskydninger i Europa f.eks. tilbagevinding af Østrig, Bøhmen og Polen til katolicismen.

Modreformationen og den italienske barok gik hånd i hånd. Caravaggio var den centrale skikkelse i denne kunstretning.

Caravaggio døde 38 år gammel i 1610 efter et omtumlet liv, hvor han i en længere periode måtte gå i landflygtighed efter at være dømt for mord.

Caravaggio blev stedt til hvile i en navnløs grav.

HN