Chile vil sejre
Hilsningstale fra Jose Santos, fra den kommunistiske fraktion i det Chilenske bygningsarbejderforbund, holdt på KPIDs kongres.
[KOMMUNIST 6-7 2022] José begyndte med på sit folks vegne at takke for den store solidaritet, de danske kommunister altid har vist de chilenske flygtninge og med kampen for demokrati i Chile.
Uden denne solidaritet havde vi ikke været der, hvor vi er i dag, på vej tilbage til et demokratisk samfund.
Først vil jeg fortælle, at Chiles Kommunistiske Parti fylder 110 i år. Først hed det Socialistisk Arbejderparti, og i 1912 skiftede det navn til Chiles Kommunistiske Parti. Det er et stort og vigtigt parti i Latinamerika, som har stor indflydelse på den sociale og progressive udvikling i hele regionen.
Den 19. juni er der anden valgrunde i præsidentvalget i Columbia, hvor det ser ud til, at venstrekandidaten Gustavo Pedro vinder, og i oktober er der valg i Brasilien, som også tegner positivt. Der er forandringer på vej i hele Latinamerika, og vi stoler på, at den progressive udvikling fortsætter.
Socialt oprør
4. september skal der være folkeafstemning i Chile om et forslag til ny forfatning. Det er en proces, som begyndte med det sociale oprør 18. oktober 2019, da de unge gik på gaden og sagde, at nu havde de fået nok. Det førte til krav om en ny forfatning. Der blev holdt en folkeafstemning om, hvorvidt folket ønskede en ny forfatning. Den nuværende er lavet under diktaturet og favoriserer kraftigt nyliberalismen.
Folkeafstemningen resulterede i et ja fra 80% af stemmerne til at indlede arbejdet med en ny forfatning. Der blev nedsat et udvalg, som skulle udarbejde et forslag. Udvalget består af repræsentanter fra alle partier, men flertallet i udvalget går ind for en ny forfatning.
Omvæltning
Vi har også haft præsidentvalg. Chile har ifølge den nuværende forfatning et system, som minder om det i USA, hvor præsidenten skal have mere end 50% af stemmerne for at vinde i første valgrunde. Ellers skal der en ny valgrunde til.
I første omgang var det kommunisten Daniel JADUE – mod fascisten José Antonio Kast. Kast vandt, men fik ikke 50%, og derfor skulle der en anden runde til. Her lavede kommunisterne en valgaftale med venstrekandidaten Gabriel Boric om, at det parti, som tabte af de to, ville støtte den andens kandidatur. Boric vandt 2. omgang, og derefter stod valget mellem Kast og Boric.
Ved hjælp af massivt kadrearbejde på gader, torve og ved dørklokker lykkedes det at få folket til at forstå, at valget stod mellem demokrati og diktatur – ikke mellem kapitalisme og socialisme.
Nye kræfter
Det er kvinderne og ungdommen, der har båret og bærer kampen fremad – det er en kamp for at sætte modsætningerne demokrati eller diktatur på dagsordenen, en kamp som har kostet mange kammeraters liv lige siden 1973. 1986 forsøgte partiet at lave et væbnet oprør og slå diktatoren Pinochet ihjel, det mislykkedes.
Fra 1986 og frem til nu har vi arbejdet ud fra princippet om enhed i kamp.
Kommunisterne var forbudte og udelukkede fra repræsentation i officielle organer. Nu er vi en del af en voksende modstand, hvor kommunisterne er repræsenteret i mange kommuner, regioner og parlamentet, og hvor regeringens vigtigste talsmand er en kommunist og kvinde.
Hårdt pres
Det er en balancegang lige nu i Chile, fordi højrekræfterne stadig har stor magt.
For mindre end en uge siden var der en ny trussel om kup fra flåden – det var dem, som påbegyndte kuppet i 1973. Kupforsøget blev stoppet, og admiralen er anklaget forræderi.
Ved præsidentens 2 måneders rapport fra 11. maj redegjorde han for de mange processer, der er i gang overalt. Udlicitering af litium(mineralminer) er stoppet, og der er dannet en national fond, som nu ejer litium via lov. Ligeledes er 40 timers arbejdsuge og minimumsløn indført ved lov.
Urbefolkningen i Chile, som hedder Mapuche, har været udsat for megen racisme, nu er de inkluderet i processen, og det var en Mapuche, som blev valgt som forkvinde i konventets første periode.
Alle skal være med
Det er en inkluderende kamp, som vokser hele tiden, og kampen forstås bedre og bedre af folket. Vi sætter stadig kampen mellem demokrati mod diktatur på dagsordenen og har stor tillid til Boric som præsident, vi anser ham for at være i stand til at stå i spidsen for folkets voksende kamp for demokrati og ligestilling.
Til sidst vil jeg endnu engang give udtryk mit folks taknemmelighed for den solidaritet fra arbejderklassen og kommunisterne, som vi har modtaget i Chile alle disse år.
Vi siger som en af partiets grundlæggere Gladys Marin: “Vi skal sejre 1000 gange – leve den internationale solidaritet”.
Oversættelse: Winnie Svendsen