Corydons besparelser varm luft

Rigsrevisionen mener, det er usandsynligt, at der er milliardbesparelser på at indføre digital post. De mener, at finansministeriet har forregnet sig.

Af Martin Jensen

Der var store forventninger til, hvor mange penge offentlige myndigheder kunne spare ved at erstatte kuverter og frimærker med digital post. I en nylig beretning påpeger Rigsrevisionen, at der kun er gennemført besparelser for en femtedel af det forventede potentiale.

De mener ikke, at det er sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer til at spare den beregnede 1 milliard kroner om året ved at overgå til digital post, siger hovedkonklusionen i beretningen fra Rigsrevisionen.

Det er der flere årsager til. For det første er det som nævnt kun en femtedel af det forventede beløb svarende til 48 millioner kroner, der blev omsat til egentlige budget­reduktioner eller aftaler om besparelser. Heraf blev de 40 millioner kroner omsat til en budgetreduktion på bevillingen til Skat, mens de restende otte millioner kroner blev hentet fra Rigspolitiets ramme.

Hverken i Skat eller hos Rigspolitiet har man på nuværende tidspunkt kunnet opnå de nødvendige besparelser.

Overdrev effektiviseringerne

I Skat har man kun sparet 20 af de 40 millioner kroner, budgettet blev reduceret med i 2015. Blandt andet på grund af forsinkelser i implementeringen af digital post. Det har ifølge Skat betydet besparelser på andre områder.

Samtidig har Digitaliseringsstyrelsen ifølge Rigsrevisionen været lidt for optimistisk i forhold til hvor store effektiviseringer, der kan hentes på denne øvelse. Det vil sige besparelser ved at offentligt ansatte ikke længere skal bruge tid på at printe og poste et fysisk brev, men i stedet kan klare det hele ved et tryk på tastaturet.

Rigsrevisionen vurderer, ”at det vil være vanskeligtfor myndighederne at indfri hele potentialet for løn- og overheadudgifter, fordi beregningen forudsætter, at de enkelte medarbejdere kun sender få breve dagligt, og dermed hver for sig kun sparer få minutter.

Ud af Corydons samlede besparelsespotentiale på godt en milliard kroner, forventede Digitaliseringsstyrelsen, at over 600 millioner kroner kunne hentes i kommunerne, og 174 millioner kroner kunne hentes i regionerne. Og der har Finansministeriet været mindre tilbageholdende med at omsætte den forventede besparelse til egentlige budgetreduktioner.