Cuba, Covid-19 og vacciner

Cubanerne er snart klar med to vacciner til hele befolkningen i Havanna, der er det hårdest ramte område i Cuba. Også morgenlyttere på DR P1 blev gjort bekendt med situationen 24. marts i et glimrende interview med Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet. Ellers er det jo ikke positive cubanske forhold, der fokuseres synderligt på i danske og andre vestlige medier.

Lovende resultater af fase1-forsøg giver gode forhåbninger, og fase 3-forsøg er indledt med henblik på hurtig godkendelse.

Med USA’s ulovlige blokade af Cuba vanskeliggøres situationen selvfølgelig i forhold til en kommende udrulning af vaccinerne, der har stor politisk betydning for cubanerne.

Cuba har i forvejen et godt omdømme i den panamerikanske sundhedsorganisation. Det er en pendant til WHO, der følger udviklingen tæt og er ret positiv, hvilket også gør sig gældende for mange af landene i regionen. Cuba er i forvejen kendt for en god vaccineproduktion og leverer mange vacciner, for eksempel mod HIV, meningitis, hepatitis B, stivkrampe og andet til hele regionen.

Mange i regionen ser den cubanske indsats som en mulighed for at undgå afhængighed af de kinesiske, russiske, amerikanske og europæiske producenter. Det giver både en lavere pris, en stabil forsyning og også nogle stærkere politiske relationer, end man måske ønsker at indgå med disse andre lande.

Desuden leverer Cuba rigtigt mange sundhedsprofessionelle til regionen, som Cuba gør til store dele af verden i øvrigt. Det samme gør sig gældende for billigere medicinsk udstyr og diagnose-infrastruktur. Så landene i regionen håber selvfølgelig på, at den cubanske indsats kan medføre en mere uafhængig og billigere forsyningskæde til at rette op på situationen. Og der er mange latinamerikanske lande der står i en, som for Brasiliens vedkommende, desperat situation, men også andre lande, som simpelthen gerne vil have nogle flere indkøbskanaler. De føler sig ikke sikre på, at flere af de forskellige producenter kan levere i tide, ligesom de ikke er sikre på, at de kan betale for de dyre vestligt producerede vacciner og heller ikke ønsker at gøre sig afhængig af hverken russerne eller kineserne.

Landene ønsker en leverandør, der kan give dem stabile klassiske vacciner til en rimelig pris.

Cuba forventer selv at kunne producere 100 mio. vacciner i 2021, hvilket selvsagt vil lægge pres på produktionsapparatet, der også rammes af blokaden i forhold til indkøb af materialer, udstyr og teknologi, hvorfor der formodentlig indgås licensaftaler på baggrund af udvikling og test, så andre lande i regionen kan producere vaccinerne. Ellers er det nok vanskeligt at forestille sig, at man kan dække behovet.

Uanset hvad, er der en solid etableret medicinalindustri i Cuba med en lang historik for forskning, udvikling, produktion og kvalitetssikring.

BOM