Danmark hjælper jordskælvsofre – og er med til at dræbe ofrene i Syrien

I storpolitik viger vestlig ”humanisme” for barbari

[KOMMUNIST nr. 3-2023] Det er i dansk selvforståelse, at vi gerne hjælper nødlidende mennesker i hele verden.

Men efter det voldsomme jordskælv, der ved redaktionens afslutning havde dræbt langt over 36.000 i Tyrkiet og 6.000 i Syrien, har vi stort set valgt kun at hjælpe ofrene i Tyrkiet.

Ofrene i den regeringskontrollerede del af katastrofeområdet i Syrien er i forvejen ofre for den umenneskelige blokade, som Danmark sammen med resten af Vesten har iværksat. De lider alle under den snart 12 år gamle krig, der har efterladt den endnu stærkere jordskælvsramte Idlib provins i hænderne på de sidste rester af ”oprørs”styrkerne, der består af islamistiske og kurdiske militser.

Militserne har ikke formået at få samfundet til at fungere trods hjælp fra Vesten. Nu er der store problemer med at få katastrofehjælp igennem, da den eneste adgang har været en grænseovergang til Tyrkiet lige i nærheden af skælvets epicenter. FN og den syriske regering har aftalt, at der åbnes to overgange mere mellem den regeringskontrollerede og den oprørskontrollerede del af katastrofeområdet, så hjælpen skulle kunne komme ind, men altså gennem et Syrien, der er kraftigt sanktioneret.

Medierne oplyste endvidere, at ca. 5,3 millioner er hjemløse efter jordskælvet i Syrien, men der kan vi heller ikke hjælpe, da sanktionerne specifikt nævner forbud mod salg af materialer til konstruktion.

Syriens FN-ambassadør Bassam al-Sabbagh forklarede, at de vestlige sanktioner har forhindret flyvemaskiner i at lande i de syriske lufthavne. ”Så selv de lande, der gerne vil sende humanitær hjælp, kan ikke sende nødhjælp med fly på grund af sanktionerne”.

Den syriske Røde Halvmånes leder Khaled Hboubati oplyste til Associated Press, at de vestlige sanktioner har forværret situationen, da der ikke er benzin til konvojerne på grund af blokaden og sanktionerne.

FN’s special-rapportør siger, at ”oprørende vestlige sanktioner mod Syrien kvæler millioner af civile og udgør en forbrydelse mod menneskeheden”.

Det, USA og Vesten ikke kan opnå med militære midler, forsøger de at opnå ved at påføre deres fjender knaldhårde sanktioner. Disse sanktioner rammer først og fremmest civilbefolkningen, hvilket også er formålet. ”Nogen” må have en ide om, at et folk, som udsultes, som nægtes adgang til livsvigtig medicin, eller som ikke har energi eller rent drikkevand, vil begynde at omfavne ”vestlige værdier” og i deres magtesløshed rejse sig mod den ”diktator” eller det ”regime”, som vi gerne vil af med.

Når vestligt igangsatte krige eller forsøg på regimeskifte fejler, er det næste skridt derfor at forsøge at ødelægge fjenden ved at sanktionere. Først prøver vi at få FN med os, men når vi ikke får støtte, af dem handler vi på egen hånd. Det er kun USA og EU-landene samt nogle vestlige støtter, som har gjort sanktionspolitik til et politisk våben.

Lad os slå det helt fast: Så længe sanktioner ikke er godkendt af FN’s sikkerhedsråd, er de ulovlige i henhold til international ret.

Det syriske folk skal lide, fordi Assad er præsident

Alena Douhan fra Belarus, professor i international ret og FN’s specialrapportør om de negative virkninger af de ensidige tvangstiltag, besøgte Syrien i oktober og november for at se på konsekvenserne af sanktionerne.

Den 10. november 2022 afleverede hun en rapport, som opfordrede til at ”ophæve de langvarige ensidige sanktioner, som ”kvæler” det syriske folk”.

”Sanktionerne har ødelagt statens evne til at imødekomme befolkningens behov, specielt for de mest sårbare, og 90 % af befolkningen lever nu under fattigdomsgrænsen”, skrev Douhan.

Syriens økonomi er skrumpet med 90% siden 2011. Priserne er forøget med 800% siden 2019, hundredtusindvis af arbejdspladser er gået tabt, og sanktionerne blokerer for import af ”mad, medicin, reservedele, råvarer og genstande som er nødvendige for befolkningens behov og landets økonomiske genopbygning”.

”Jeg bliver slået af den gennemgribende virkning på menneskerettighederne og den humanitære virkning af de ensidige tvangstiltag, som er pålagt Syrien, og den totale økonomiske og finansielle isolation i et land, hvis folk knokler med at genopbygge et liv med værdighed efter den tolv år lange krig”, rapporterede hun.

Douhan oplyste, at syrerne har begrænset adgang til mad, vand, elektricitet, husly, energi til madlavning og opvarmning, transport og sundhedstjenester og advarede om, at landet står overfor en massiv hjerneflugt på grund af de stigende økonomiske vanskeligheder.

Med mere end halvdelen af den vitale infrastruktur enten fuldstændigt ødelagt eller alvorligt skadet, har indførslen af de ensidige sanktioner mod vigtige økonomiske sektorer, herunder olie, gas, elektricitet, handel, konstruktion og ingeniørarbejde, sænket nationalindtægterne voldsomt og undergraver indsatsen for økonomisk genopbygning.

”I den nuværende dramatiske og stadig forværrede humanitære situation, mens 12 millioner syrere lider under usikkerhed på fødevareområdet, opfordrer jeg til umiddelbar ophævelse af alle ensidige sanktioner, som alvorligt skader menneskerettighederne og forhindrer enhver indsats for genopbygning”, konkluderer Alena Douhan.

Også de danske sanktioner er ulovlige

Glem alt, hvad du har hørt om vestlig ”humanisme” og vestlige ”værdier”. Den danske regering bidrager til at sprede det vestlige ”barbari”.

Ved at slutte sig til de kriminelle sanktioner mod Syrien, som er iværksat af USA og EU og uden støtte i FN’s sikkerhedsråd, gør Danmark sig medskyldig i det, som ”kan udgøre en forbrydelse mod menneskeheden”.

Mal og ESø
Kilde: Terje Alnes, Friheten