Danmarkshistoriens største forurening

Der er kræftfremkaldende stoffer og sovemedicin under store dele af Grindsted

Af Freddy Wedel

Der er vinylklorid og sovemedicin i undergrunden og i kloaksystemet i den lille, midtjyske by Grindsted i Billund kommune. Det fortæller Karl Grundahl, der er miljøchef i Billund kommune. Det er en forurening der stammer fra det tidligere ”Grindstedværket”, der nu hedder ”Dupont” og er ejet af en multinational amerikansk kemigigant ved samme navn.

Grindstedværket har tidligere været kendt for en uhyggelig forureningssag, hvor værket deponerede store mængder giftigt affald i Kjærgaard Klitplantage ved Vesterhavet. Denne forurening har man efterfølgende fået styr på, men under meget store omkostninger for offentlige skattekroner.

Nedlagt jernbane-strækning fyldt med gift

I halvfjerdserne begyndte Grindstedværket at være i bekneb for oplagsplads til det, der blev tilbage som affald efter produktionen af forskellige mediciner, herunder blandt andet sovemedicin. 

Da jernbanestrækningen til Grindsted blev nedlagt, købte værket den gamle banestrækning, der nogle steder gik gennem en slugt. Herefter kørte man den ene jernbanevogn efter den anden ud på skinnerne, fyldt med giftigt affald – og læssede det af. Oven på det hele læssede man så et lag sund jord, og plantede nogle nydelige buske.

 Disse buske er nu skiftet ud med nogle kradse tornebuske, der gør færdsel på området nærmest umulig. Der er også sat advarselsskilte op for at gøre det helt tydeligt, hvad meningen er. 

Forureningens omfang

Kortet viser den forurening, man på nuværende tidspunkt har konstateret. Det er udarbejdet af eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet, der i den forbindelse udtaler, at der her er tale om den største forurening nogensinde i danmarkshistorien. Og så er man langt fra sikker på, at man på nuværende tidspunkt har fundet ud af forureningens virkelige omfang.

Man har planer om at foretage nogle undersøgelser i de huse, der ligger i en sydvestlig retning fra værket. Især ønsker man at komme ned i kældrene under husene for at undersøge, om der skulle være trængt giftstoffer ind.

Forskerne fra DTU offentliggjorde i begyndelsen af 2018, at der hvert år vil sive 100 kilo ren og ufortyndet kræftfremkaldende vinylklorid fra giftdepoterne ud i Grindsted Å. Vinylklorid er et farveløst, brændbart, giftigt og kræftfremkaldende stof, der stammer fra fabriksgrunden og er dannet under nedbrydning af klorerede opløsningsmidler, som er blevet anvendt i store mængder på Grindstedværket.

Hertil kommer de affaldsstoffer, der stammer fra fabrikkens produktion af sovepiller. Under denne produktion er der er sivet barbitursyre ned i undergrunden, helt ned til omkring firs meters dybde, og dermed med mulighed for at trænge ud i det grundvand, der forsyner byen med drikkevand. Det skal for en ordens skyld understreges, at der indtil nu ikke er fundet forurening i Grindsteds drikkevand.

1. Fabriksgrunden

Produktionen på fabriksgrunden begyndte i 1914, men egentlig produktion af medicinalvarer og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien startede først i 1924. Forureningen på fabriksgrunden stammer fra tidligere tiders spild af råvarer og kemikalier og udgøres hovedsagelig af opløsningsmidler, sulfastoffer og barbiturater. Det må endvidere formodes, at der visse steder under fabriksgrunden stadig findes koncentrerede forekomster af bl.a. opløsningsmidler.

Fabriksgrunden, som dækker et areal på ca. 40 ha, er ikke detaljeret undersøgt, fordi der fortsat er en igangværende virksomhed på grunden. Der er imidlertid påvist en massiv forurening fra fabriksgrunden i det øvre grundvandsmagasin. Forureningen spredes i sydvestlig retning med grundvandet mod Grindsted Å.

2. Banegravsdepotet

Banegravsdepotet ligger umiddelbart nord for fabriksgrunden og dækker et areal på ca. 8.000 m². Her har virksomheden i perioden 1934–1962 deponeret stort set alle de affaldsprodukter på fast form, der forekom ved virksomhedens produktion. Af større enkeltposter kan nævnes aktivt kul med stort indhold af kemikalier, gipsaffald indeholdende betydelige mængder kviksølv samt stoffer fra virksomhedens bundfældningsanlæg for spildevand.

En undersøgelse af banegravsdepotet har vist, at depotmaterialet er kraftigt forurenet med tungmetaller, herunder kviksølv, medicinalprodukter og chlorerede opløsningsmidler. Desuden er den underliggende intaktjord og overliggende dækjord forurenet. 

I undersøgelsen estimeres det samlede indhold i depotmateriale samt intaktjord og dækjord at være ca. 2,3 ton kviksølv, ca. 21,3 ton øvrige tungmetaller, 1 ton medicinalprodukter, 1,5 ton BTEX’er, 0,7 ton herbicider samt 0,1 ton chlorerede opløsningsmidler, i alt ca. 27 ton forurenende stoffer.

Regionsrådet besluttede i 2011 at foretage en afskærmning mod forureningen på depotet. Afskærmning blev udført i 2012 og består i, at der er udlagt minimum en halv meter ren jord over hele depotarealet, så det ikke er muligt uforvarende at komme i direkte kontakt med forurenet materiale. Da der er en svag afdampning fra dele af depotet, er arealet efterfølgende plantet til med tornede buske for at minimere adgangen til arealet.

Arealet er en del af en privatejet plantage, og det henligger uden anlagte stier og veje.

3. Afløbsgrøften og forsøgslagunen

Spildevandsafledningen fra virksomheden foregik i -perioden 1924-1960 gennem en åben grøft – afløbsgrøften – til Grindsted Å. Den sydlige del af grøften blev rørlagt i 1960, mens den nordlige del blev rørlagt i 1975. Indtil 1951 blev spildevandet ikke renset før udledning til grøften. I en kort periode omkring 1970 udførte Grindstedværket forsøg med rensning af virksomhedens spildevand i et område kaldet forsøgslagunen ved afløbsgrøftens udløb til Grindsted Å.

Undersøgelser af afløbsgrøften og forsøgslagunen viser spor af miljøfremmede stoffer, men generelt er forureningsniveauet ved afløbsgrøften og forsøgslagunen meget lavt i forhold til de tre øvrige kilder.

Den rørlagte del af afløbsgrøften er overdækket med jord og løber under vejarealer og ejendomme. 

 Forsøgslagunen er et ubenyttet areal, der en stor del af året er sumpet og vådt.

4. Grindsted Kommunes gamle losseplads

Grindsted Kommunes gamle losseplads, der dækker et areal på ca. 10 ha, var i drift fra 1930’erne til 1977. 

Ud over at have modtaget blandt andet ca. 500.000 m³ husholdningsaffald, bygningsaffald og industriaffald fra oplandet, har lossepladsen i perioden 1962 til ca. 1970 også modtaget ca. 85.000 ton fast affald og slam fra Grindstedværket. En stor del af affaldet blev deponeret i en grube i den nordlige del af lossepladsen. Der er nedstrøms lossepladsen konstateret en betydelig forurening af det øvre grundvandsmagasin. Forureningen spredes med grundvandet i nordvestlig retning mod Grindsted Å.

Hvem skal betale?

Nu kommer så spørgsmålet: Hvem skal betale? Formanden for miljøudvalget i Region Syddanmark, Jørn Lehmann Petersen, siger, at Regionen ikke har penge til den omfattende oprydning. Det er hans forventning ”at regeringen spytter ud”, som han siger. Han siger videre, at det egentlig burde være kemigiganten Dupont, der skulle betale.

Det er tidligere blevet skønnet, at oprydningen vil koste omkring 100 mio. kroner, men det er et beløb, der sikkert ikke holder længere. Men det er sikkert, at hverken Billund Kommune eller Region Syddanmark kan finde de krævede midler. 

Grindsteds borgere går i aktion

”Det er dybt foruroligende, at man finder det her i kloakkerne, så alligevel er det ikke overraskende”, siger en af initiativtagerne til Borgergruppen i Grindsted, Susanne Mathisen, der er tidligere byrådskandidat i Billund Kommune for SF. 

Og hun fortsætter: ”For kigger man på de steder og adresser, hvor man har lavet de her stikprøver, er de lige op og ned af det samme sted, hvor man havde gjort det store fund af forurening fra foråret”.

Borgergruppen virker indtil videre via facebook under ”Borgergruppen i Grindsted”. Alle, der er interesseret i at gøre noget for rengøringen efter Grindstedværkets og Duponts svineri, er velkomne til at blande sig.