Danske Landmænd forurener bevidst vores fremtidige drikkevand

[KOMMUNIST 12-24] På trods af kraftige advarsler fra forskere overgår landmændenes forbrug af de farlige PFAS-pesticider tidligere års rekorder, og der er ingen hjælp at hente fra EU.

Hvis der stadig er nogle, der tror, at EU hjælper med at lave fælles regler for fælles bedste, er dette endnu en dokumentation, der beviser det modsatte. Trods EU’s vedtagelse for fire år siden af kemikaliestrategien for ”bæredygtighed”, har EU-kommissionen undladt at sætte handling bag. Så længe der ikke sættes regler, tør lokale regeringer ikke at lave lovgivning på grund af ”konkurrenceevnen”.

I sidste nummer af Kommunist skrev vi om, hvordan Chemical Industry Council, den næststørste lobbygruppe, brugte mindst 10 millioner euro bare i 2023 på at påvirke politikerne i Bruxelles. Der var registreret mindst 168 møder med højtstående kommissærer ifølge EU’s egne registre. Men hvad betyder det for vores liv i Danmark, og hvor farlige er disse kemikalier egentlig?

Af jord er du kommet

Fagbladet Ingeniøren har gennemgået stigningen i danske landmænds forbrug af PFAS, og den er skræmmende.

De skriver, at fra 1. august 2022 til 31. juli 2023 sprøjtede de mindst 196 tons PFAS over de danske marker med kartofler, raps og andre fødevarer. 196 tons! Undskyldningen for at bruge de farlige stoffer er, at ”produkterne”, altså vores mad, er blevet resistent over for det, de brugte før.

Deres forklaring er, at vores vejrforhold er forandrede, og at 2023 måltes til at være det vådeste år nogensinde. Fugten giver grobund for den altødelæggende svampesygdom kartoffelskimmel. Men er det en legal årsag, der automatisk skal tillade så giftige stoffer som
PFAS?

PFAS kaldes evighedskemikalier, da de ikke kan nedbrydes og betegnes som ekstremt giftige. De er kræftfremkaldende og dødelige. De er målt overalt i europæiske farvande, jord og i din krop. De findes i mange produkter fra stegepander (teflon), vindmøllevinger, fødevarer og tøj til brandskum.

Det gælder vores liv

Disse stoffer er målt i vildsvin, der lever ved vindmøller. De er målt i havskum og dermed i fisk, i drikkevand fra nedsivning og hvor brandmænd har haft øvelsesområder. Disse giftige stoffer ryger lige ned i vores mad og grundvand. Det er allerede svært for vandværkerne at finde rent vand til danskerne.

I stort set alle målinger i Danmark overskrider TEA (som er en del af disse stoffer) grænseværdien i grundvandsboringer. Forskere på DTU advarede allerede for et år siden om det stigende forbrug i landbruget, som nu har overgået tidligere registreringer, uden noget er sket.

Miljøstyrelsen afventer
og kan endnu ikke se en sammenhæng mellem forskernes resultater og kolde fakta. Dette kommer ikke bag på Kommunist, da Miljøministeriet er en politisk organisation med tidligere skandaler. Endnu har vi ikke set en miljøminister i aktion for danskernes ve og vel.

Vent ikke på redning

Starter vi bare i nutiden kan vi nævne Nordic Waste, Randers. Flere millioner tons forurenet jord fra virksomheden begyndte at skride. I dag sidder skatteborgerne med regningen og risikoen, mens forbryderne fik deres millioner og vaskede deres hænder.

Eller hvad med IWS, det tidligere RGS Nordic Slagelse, hvor den norske virksomhed udleder forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer i havområder, hvor grænserne for, hvor meget forurening, der må være i vandet, er overskredet for længst. Der er intet liv tilbage i vandet. Miljøminister Magnus Heunicke (S) og hans ministerium greb ikke ind. I stedet havde Miljø­ministeriet i årevis arbejdet for, at virksomhederne også fremover kunne fortsætte udledningerne. Det vurderer flere eksperter på baggrund af en lang række interne dokumenter fra ministeriet.

Vi kunne nævne forureningen efter Grindstedværket, hvor befolkningen konstaterede mange syge efter forureningen. Her kom der heller ingen konsekvenser.

Under Connie Hedegaard (C) gik det ikke bedre, her fandt man Miljøstyrelsen skyldig i brud på stort set alle tænkelige regler i forbindelse med et samarbejde med en privat virksomhed om olieudslip. Politiet, Rigsrevisionen, Kammeradvokaten og EU-Kommissionen blev draget ind i en sag, hvor Miljøstyrelsen stik imod alle regler havde udbetalt omkring 43 mio. kr. til en privat virksomhed i forbindelse med udviklingen af en sensor til brug ved olieudslip.

Tager vi en verserende sag, der stammer helt tilbage fra 1950’erne, omkring Cheminova, bærer Miljøministeriet en stor del af skylden for forureningen og kræftdødsfaldene i Thyborøn. En forbrydelse mod befolkningen. Ser man i dag giftdepotet Høfde 42, Thyborøn, Harboøre Tange møder man PFAS-befængte køer, der går og græsser. Regningen for oprensningen er stadig ikke opgjort.

Miljøministeriet er åbenbart ikke sat i verden for at beskytte borgernes sundhed og drikkevand, det er en langstrakt skandale, der tilgodeser erhvervslivets interesser. Der er ingen hjælp at hente hos EU.

RC