Skip to content
Ill.: Pixabay

De liberale mordere

Det mindste, vi kan gøre i Danmark, er at kræve, at danske soldater ikke deltager. 

Med USA i spidsen har de såkaldte ”liberale demokratier” dræbt og skadet millioner af mennesker, angiveligt for at fremme demokrati og menneskerettigheder og bekæmpe terrorisme.

En ny FN-rapport afslører, at USA, NATO og de afghanske regeringsstyrker de første tre måneder af 2019 har dræbt flere civile afghanere end Taleban og andre oprørs-grupper. ”Et chokerende antal civile bliver fortsat dræbt og lem-læstet hver eneste dag”, ifølge FN’s specialudsending i Afghanistan. ”Regeringsstyrkerne og deres støtter må indføre tiltag straks for at reducere øgningen i antal dræbte og i de lidelser, der forårsages af flyangreb og operationerne på land”, kræver FN’s udsending.

Til dette siger talsmanden for USA’s styrker, oberst Dave Butler: ”Vi forbeholder os retten til selvforsvar”. Det er altså civile afghaneres ansvar, at de dræbes af udenlandske soldater på deres egen jord.

Tragedien i Afghanistan

11. september 2001 blev USA udsat for flere terrorangreb. Det daværende Taleban-styre i Afghanistan blev anklaget for at være en støtte for terroristerne. Angrebene i USA er de eneste, der har udløst artikel 5 i Atlanterhavspagten, så de blev tolket som et angreb på alle NATO’s medlemslande.

Dette er årsagen til, at Danmark har været i krig i Afghanistan siden 2001. Den endeløse krig har fået mange afghanere til at vælge Taleban frem for en afghansk regering, der kun sidder ved magten pga massiv militær støtte fra USA, NATO og…Danmark. 18 år efter USA startede sit hævntogt, har afghanerne minimale menneskerettigheder og sikkerhedssituationen er prekær.

Krigens egentlige omkostning

I november kom tal frem, som viste, at mellem 480.000 og 507.000 mennesker er døde som følge af USA’s krige i Afghanistan, Pakistan og Irak siden 2001, af disse er ca. 250.000 civile. Sandsynligvis er mange gange flere døde som en -konsekvens af krigene, på grund af underernæring, skadet infrastruktur og miljøødelæggelser. 21 millioner afghanere, irakere, pakistanere og syrere lever som krigsflygtninge og internt fordrevne under meget vanskelige forhold.

Oplysningerne strammer fra ”Costs of War” projektet ved Brown University, som siden 2011 systematisk har indsamlet data om den amerikanske krigsførelse. USA alene skal have brugt næsten 6 milliarder dollars på krigene. Hertil kommer alle de omkostninger, som de allierede har bidraget med. Den egentlige pris for krigene betales imidlertid af menneskene i områderne, i form af døde, sårede og ødelagte liv i flygtningelejrene. 

Den amerikanske regering udfører nu ”terrorbekæmpelse” i 80 lande og har dermed udvidet krigszonen til flere verdensdele. Danmark er et af de lande, som bidrager militært.

Løgnene om Irak og Libyen

Forud for Irak-krigen fik vi fortalt endeløse historier om Saddams terrorstyre, bare vi blev af med denne diktator, ville det irakiske folk få frihed. Løgnen om, at Irak havde ”masseødelæggelsesvåben”, var afgørende for at skabe tilslutning til invasionen.

Men da Saddam blev dræbt, blomstrede demokratiet ikke i Irak, i stedet blev landet lammet af sekterisk vold i en skala, som den almindelige iraker ikke havde oplevet før. 

At Irak under Saddam Hussein gav folk en række velfærdsgoder, som gjorde, at de fleste irakere kunne leve et normalt liv, er fejet ind under gulvtæppet. Den samme dramaturgi med dæmonisering og løgne blev brugt mod Libyen. Her var det Muammar Gaddafi, som angiveligt truede sin egen befolkning med massakre, noget som bagefter er afsløret som ”falske nyheder”. I det, som bagefter fremstår som en uhyre vellykket misinformationskampagne, blev den vestlige opinion grundigt snydt. Krigen startede på løgne, og resultatet blev katastrofalt for det libyske folk. Før krigen lå Libyen på en 48. plads på FN’s levevilkårs-indeks, og var det nærmeste, man kunne komme en velfærdsstat i Afrika. I dag ligger landet på plads nr. 100 på det samme indeks.

Er det os, der er ”de gode”?

I Vesten er der en udbredt opfattelse af, at vort system – de liberale demokratier – står som forsvarere af menneskerettigheder, demokrati og frihed. De vestlige lande, med USA i spidsen, står for de gode værdier. Dette i modsætning til autoritære og totalitære regimer, som er fjender af de samme værdier. Så udbredt er dette billede af os selv, at det ligner en form for hjernevask, det er en opfattelse, som nærmest ingen stiller spørgsmål til.

Men den, der ser bag den sminkede retorik, vestlige ledere bruger, når de griber til våben, vil opdage en helt anden virkelighed. Vestlig opinion fodres med løgne og krigspropaganda, for at vi skal støtte op om krigene, som altså fører til massedrab, lidelser og millioner af flygtninge.

Hvor mange er vi villige til at dræbe?

Der er ingen grænser for, hvilke lidelser – eller skal vi sige: ondskab – vi er villige til at påføre andre, for at Vesten kan nå sine politiske mål. Sådan set indgår ”krigen mod terror” bare i en række af grusomheder begået af USA og deres allierede, alt sammen i ”den gode hensigts” tjeneste.

Det er nok at henvise til krigene i Vietnam, Laos og Cambodia. Et skøn over antallet af døde, offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal, anslår, at ca. 3,8 millioner mennesker blev dræbt bare i Vietnam. Den gang blev krigen legitimeret ved, at vi skulle stoppe ”den kommunistiske trussel”.

Fra 1969 til 1973 smed amerikanske B-52 bombefly en last svarende til fem Hiroshima-bomber over landsbyerne i Cambodia. Den vanvittige krigsførelse gjorde, at De Røde Khmerer vandt tilslutning i befolkningen. Fra at udgøre 5.000 i 1969 voksede de til over 200.000 guerilla-soldater og tog til sidst magten.

På samme måde har den amerikanske ”krig mod terror” skabt IS og en række militser, som nu ødelægger Mellemøsten, samt styrker Taleban i en sådan grad, at de snart kan være tilbage i en magtposition.

Det mindste, vi kan gøre i Danmark, er at kræve, at danske soldater ikke deltager. 

Terje Alnes, Friheten (redigeret)

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk