De syge sygehuse

Arbejdstilsynets rapporter dokumenterer, at underbemandingen på sygehusene er skyld i alvorlige fejl

Af Betty Carlsson

Når ansatte på hospitalerne har for travlt, går det ud over patienterne. Det viser rapporter fra Arbejdstilsynet, som Ugebrevet A4 har gennemgået.

Fejlmedicinering, manglende personlig pleje og forkerte tilstands-vurderinger er blot nogle af de svigt, patienterne udsættes for. Og det er især på landets akutmodtagelser, fødeafdelinger og medicinske afdelinger, travlheden går ud over patienterne.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet er kommet med påbud til landets sygehuse og hospitaler i perioden fra januar 2016 til september i år. I denne periode har Arbejdstilsynet reageret 138 gange på problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og der er givet 30 påbud og 14 straks-påbud i sager af alvorlig karakter.

Fejl, der ikke må ske

En gennemgang af sagsakterne viser, at Arbejdstilsynet har grebet ind i 20 sager, hvor det er tidspres og stor arbejdsmængde, der tynger læger og sygeplejersker på hospitalerne. Og i alle 20 sager går travlheden ud over patienterne. Et eksempel på triste konsekvenser af travlhed finder man i en rapport fra et tilsyn tidligere i år på en onkologisk afdeling. På afdelingen behandler man kræftpatienter, hvor man glemmer observationer og informationer fra patientsamtaler, og der dagligt sker “mindre utilsigtede hændelser” som fejlmedicinering og manglende opfølgninger på ordinationer.

Alle lider under travlhed

På andre travle hospitalsafdelinger rundt om i landet meldes der om læger, der ikke har tid til at læse relevante patientoplysninger ved indlæggelser og følge op på handlingsplaner.

Om sygeplejersker, der i mindre grad kan overvåge patienters blodtryk og må tage alvorlige samtaler med patienter om natten, når der er tid, og om patienter, der må undvære personlig pleje og omsorg.

Alt sammen fordi der ifølge beretninger fra de hospitalsansatte til Arbejdstilsynet ikke er tid nok til alle opgaver.

Noget grundlæggende galt

Udviklingen med pres på hospitalsgangene og svigt af patienter er kun gået fra ondt til værre, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg. Hun mener, at der er noget helt grundlæggende galt i sundhedssektoren, hvor de ansatte ikke har tid til at give patienterne den rette behandling og omsorg, og mener, politikerne løber fra ansvaret.

– Det er påfaldende, at hver gang vi rejser problemstillingen, bliver vi mødt af politikerne med forskellige modargumenter om, at økonomien er presset, at det ikke er så slemt endda, eller at det er et lokalt ledelsesansvar, og at vi i øvrigt har et sundhedssystem i verdensklasse. Det er bare så arrogant at feje det af vejen på den måde, siger Dorte Steenberg.

Hun mener, at problemet ikke bunder i dårlig ledelse, men i effektiviseringskrav og for få ressourcer. Det hjælper ikke at rette op på de øverste ledelser, for de ved jo godt, det er slemt. De ved bare ikke, hvad de skal gøre. De bruger deres personale op. Når personalet er slidt op, tager man nye ind. Så længe der er nye at tage af, siger Dorte Steenberg.

Urealistiske garantier

Fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Herning sygehus siger, at man stiller større og større krav, uden der følger tilsvarende ressourcer med. Hun nævner, at man som led i effektiviseringsprocesser har reduceret antallet af lægesekretærer samtidig med, at de elektroniske patientjournaler har lagt flere administrative opgaver over på lægerne, der i højere grad selv skal stå for dokumentationen. Og så har man indført uendelige mængder cancerpakker og andre behandlingsgarantier fra regeringens side, som nogle gange er svære at leve op til samtidig med at skulle opfylde, hvad der er hensigtsmæssigt over for patienterne.

Ulla Astman, formand for regionernes sundhedsudvalg nævner, at højere medicinpriser og flere patienter er med til at presse økonomien. Der er bare brug for flere penge til sundhedsområdet, og det overordnede ansvar ligger ifølge hende hos dem, der lægger den økonomiske ramme.

Men de alvorlige meldinger preller af på den ansvarlige minister, der bare gentager påstande om dårlige ledere, og at alt bliver bedre med ny styringsmodel og teknologi.