De tog fejl – og de gør det igen

Hvorfor bliver de, der igen og igen tager fejl, fortsat regnet som eksperter?

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen bærer et tungt personligt ansvar for Danmarks deltagelse i krigene i Libyen og Syrien.  Men de bliver ikke konfronteret med det.  Og hvor ofte har folketingsflertallet egentlig ret?

I Folketinget var der total enighed om at bombe Libyen, og et flertal gik ind for at deltage i krigen mod Syrien.  Næsten lige så stor var enigheden i medierne og blandt ”eksperterne”. I hvert fald blandt de eksperter, som medierne og politikerne foretrækker.  Det samme gælder Ukraine-politikken, som førte til krig i Ukraine og fjendskab mellem Rusland og NATO-landene.

Krigenes katastrofale følger

Vi ved nu – i hele verden – at disse ”samfundets støtter”, de, der mener, at de ved bedre end andre, tog fejl, og at disse krige blev katastrofale, først og fremmest for libyerne og syrerne (og ukrainerne), men også for Danmark og Vesten, da krigene har bidraget til store flygtningestrømme, som igen har bidraget til uro og splid i Europa. Men uanset dette anses de, der tog fejl fortsat for at være eksperter og gode, ansvarlige og anstændige mennesker.

Det er de, der tog fejl, som også i dag bruges til at kommentere omkring Libyen, Syrien, Iran, Venezuela, Brexit, NATO og store begivenheder.

Akut fare for ny karastrofe

Således styrer man mod nye katastrofer. Der er for tiden stor fare for, at Danmark vil deltage i det, der fremstilles som USA’s ”fredspatrulje” i Hormuzstrædet. Den socialdemokratiske regering og forsvarsminister Trine Bramsen er velvilligt indstillet. ”Fredspatruljen” er alt andet end fredelig, men er i virkeligheden bare en eskalering af noget, der kan føre til endnu en katastrofal krig. Iranerne lider og dør allerede af sanktionerne mod landet.  Men optrapning kan føre til, at også millioner af iranere flygter mod Europa.

Og Danmark hopper i igen

Hormuzstrædet har været trygt siden 1988, da krigen mellem Iran og Irak sluttede. En krig som den daværende USA-lakaj Saddam Hussein startede efter tilskyndelse fra USA. Den nye utryghed begyndte med, at USA opsagde atomaftalen med Iran i fjor og blev fremfor alt optrappet af Storbritanniens kapring af et iransk skib med olie til en værdi af en milliard kroner. Det har været holdt fanget siden 4. juli og udgør endnu en hændelse, som danske medier utroligt nok stadig ”glemmer”, når de opsummerer situationen.

-ml