skip to Main Content

Fra Irlands Kommunistiske Parti:

De vestlige regeringers hykleri kender ingen grænser

Den Europæiske Unions højtråbende reaktion på et Ryanair fly, der blev tvunget ned i Hviderusland og arrestationen af Roman Protasevich, der var passager på flyet, er varm luft og ligefrem hyklerisk.

Intet om Hviderusland kan adskilles fra den aggressive politiske og militære strategi, der føres af både EU og NATO mod det land og mod Rusland.

Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko. Foto: TASS

EU bureaukratiets hykleri kender ingen grænser. Dets holdning er ”gør som vi siger, ikke som vi gør”.

Et yderligere eksempel på EU’s og NATO’s tvetungethed og hykleri er det østrigske luftvåbens tvungne omdirigering og gennemsøgning af Bolivias præsidents fly den 1. juli 2013, fordi det troede, at Edward Snowden var om bord.

Millioner af mennesker har marcheret og demonstreret med krav om sanktioner mod Israel for dets ulovlige krige mod det palæstinensiske folk, krige der har resulteret i tusinder af døde palæstinensere, lemlæstelse af hundredtusinder af børn, kvinder og mænd og dets kriminelle mord på politiske modstandere udenfor sine egne grænser. Det har begrænset muligheden for det palæstinensiske folks adgang til vacciner og anden medicin til at bekæmpe covid-19 pandemien og andre sygdomme.

Israel har bombet skoler, hospitaler og mediekontorer og ødelagt titusinder af menneskers hjem. Zionistiske bosættere har beslaglagt palæstinensiske bønders land og stjålet deres vandforsyninger.

Ikke én sanktion er blevet pålagt af EU eller noget NATO-land. EU og NATO-landene fortsætter med at bevæbne zioniststaten. De udsender tvetydige ”bekymringer”, men gør ingenting. 

De værdsætter hvide europæiske liv og har brug for at sikre og fremme deres egne imperialistiske interesser frem for palæstinensernes og andre undertrykte folks behov, forventninger og liv. 

Deres interesser er langt vigtigere end millioner af palæstinenseres lidelser. De kræver, at palæstinenserne lider i stilhed, mens de fortsætter med at støtte deres undertrykkere.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk