skip to Main Content
Inge Nielsen på talerstolen på KPiDs kongres 2012

Inge Nielsen 100 år:

Den fattiges værner  

Af Rikke G.F. Carlsson

I år 2019 er det 100 år siden at en gruppe danske arbejdere stiftede Danmarks Kommunistiske Parti. Det skete i Fredericia. Det skete over hele verden i de år og var et opgør med udviklingen i socialdemokratiet, der havde været arbejderklassens håb. 

100 års historie i arbejderklassens tjeneste 

KOMMUNISThar valgt at fortælle historien gennem Inge Nielsen, der her i sommers selv blev hundred år og har haft det meste af sit politiske liv i Fredericia.

Inge Nielsen er nok den kvinde, der er nævnt mest i alle bøger om Fredericias historie. Om man stemte til højre eller venstre. Om det gik godt eller dårligt for kommunisterne på landsplan, så sad Inge Nielsen i byrådet i Fredericia. 

Kun få perioder i sin lange byrådshistorie blev kommunisterne ikke valgt ind, men kun for at konstatere at Inge Nielsen manglede og blev valgt ind igen. På enkeltsager, i socialudvalget og kulturudvalget har hun sat sit aftryk for folk i byen. Kommunisterne blev første gang valgt ind i byrådet i 1937. Inge Nielsen blev valgt ind første gang i 1946 og sidste gang i 1981.

Besættelsen

Egentlig kom Inge fra Nykøbing Falster. Efter sin skolegang flyttede hun til Odense for at få arbejde. Her begyndte Inges politiske liv. Mødet med Petra Pedersen, som var modstandskvinde på Fyn under krigen (og senere kommunistisk folketingsmedlem efter befrielsen), gjorde et stort indtryk på Inge. Hun blev kommunist. 

Inge flyttede til Fredericia med sin mand Arne. De tog kontakt til partiet der, og kom hurtigt i gang med illegal kurervirksomhed under besættelsen. I maj 1942 blev både Inge og Arne arresteret for at have distribueret kommunisternes illegale blad Land og Folk. De fik 5 måneders fængsel. Da de blev løsladt, genoptog de den illegale aktivitet. 

Da befrielsen i 1945 gjorde partiet legalt igen, startede de genopbygningen af den lokale partiafdeling. Første møde var på restaurant Robert 12. maj 1945. Det var første gang siden 22. juni 1941, hvor kommunister blev arresteret og partiet gik under jorden.

Kampen for social retfærdighed

DKP afholdt sin første kongres efter befrielsen i januar 1946, og her blev Inge Nielsen valgt ind i Centralkomiteen. Lokalt var man stolt, fordi man værdsatte hendes store indsats. 

I Inges lange politiske liv har hun ufortrødent kæmpet mod social ulighed, for retfærdighed og adgang til kulturliv. Ingen sag var for lille. Det handlede om grundlæggende principper og viden om, at kollektivet i partiafdelingen altid stod solidt bag. Når Inge rejste en sag mod de planlagte nedskæringer i f.eks. socialudvalget, måtte de borgerlige og socialdemokratiet ende med at trække forslagene, da befolkningen samtidig skabte røre.

Privat var hun ukuelig. Inges hjem var kendt af alle i byen som et sted, hvor man kunne få bistand til at finde ud af det sociale system. Eller hjælp til at gå med på socialkontoret og få rettet urimelige eller forkerte afgørelser. Et hjem hvor tøjet gik i arv til naboer i nød. Privat var både Inge og Arne flittige amatørfotografer og læseheste. 

Målet

At få et eftermæle som: ”talsmand for ret og rimelighed” – ”den fattiges værner” – ”den lille mands forsvarer” er vel de største titler, der kan tildeles en kommunist. Med Inges 100 års erfaring og kamp kan vi andre kun tage ved lære og inspireres til at efterleve partiets grundlæggende formål. At være sammenholdets og solidaritetens forsvarere.

Tillykke Inge Nielsen – et vidnesbyrd for partiets eksistensgrundlag.

Back To Top