Den globale finansmagt styrer verden

De er talmæssigt få, men de ejer bankerne, våbenindustrien, mærkevarerne, medierne og teknologi-giganterne

Mange forestiller sig, at de kapitalistiske selskaber er fritstående enheder, som konkurrerer med hinanden på et marked. Dette passede til virkeligheden for omkring 150 år siden. 

Men allerede omkring år 1900 var der vokset monopolkapitalistiske grupper frem, som kontrollerede i tusindvis af selskaber, og som i realiteten havde delt verden mellem sig. I dag er magtkoncentrationen kommet meget længere. Faktum er, at det er de samme selskaber, som ejer og kontrollerer disse sektorer:

• Bankerne og finansinstitutionerne
• Storindustrien, herunder våbenindustrien
• Mærkevareselskaberne
• Medierne
• IT-selskaberne

Dette er ikke nogen hypotese eller en dristig antagelse. Det er kendsgerninger, som let kan dokumenteres gennem åbne kilder. Og ikke bare er det så få som tre grupper, der er de største ejere i alle disse sektorer – de har også store ejer-interesser hos hinanden.

Fra konkurrence til karteller

Omkring 1900 var den frie konkurrence blevet afløst af et system med karteller og truster, hvor selskaber slog sig sammen om at kontrollere hele brancher både vertikalt (fra mine til butik) og horisontalt (de dominerende selskaber i en sektor). Dette blev påvist af forfattere som J.A. Hobson i bogen Imperialism (1902), Rudolf Hilferding i Finance Capital. A Study of the Latest Phase of Capitalist Development (1910) og ikke mindst Vladimir Lenin i den epokegørende bog Imperialismen som kapitalismens højeste stadium.

De største profiterede på kriserne 

To verdenskrige og nogle store finanskriser senere er kapitalismen blevet meget mere koncentreret og meget mere sammenfiltret, end den var for 120 år siden. Dette er i tråd med den forståelse af kapitalismens væsen, som allerede Karl Marx lagde for dagen. Han mente, at den logiske konsekvens af konkurrencen måtte være monopoler. 

I 1990’erne havde USA 35 storbanker. Gennem IT-krisen i 2001 og ikke mindst finanskrisen i 2008 blev antallet reduceret.

Af de femten største banker i USA var der bare fem, der overlevede som selvstændige enheder i 2008 (Citigroup, Bank of America, JP Morgan Chase, Wells Fargo og PNC Financial). Af de ti finansbanker var der kun to, der overlevede som selvstændige enheder (Goldman Sachs og Morgan Stanley), og begge stod under regeringens beskyttelse. Åbenbart også den danske regerings, der ydede Goldman Sachs en kæmpefortjeneste med skandalen om Dong-salget.

Hemmelige statslån

De største Wall Street-banker fik hemmelige lån fra det amerikanske Federal Reserve på 1200 milliarder dollars, udtalte Bloomberg. Den største låntager i denne hemmelige operation var Morgan Stanley, som fik så meget som 107,3 milliarder. Citigroup fik 99,5 milliarder og Bank of America 91,4 milliarder.

Finansbankerne skabte krisen i den form, den fik, og profiterede selv allermest på krisen.

Magten for egen rigdom

Krisen førte også til en enorm koncentration af finanskapital i nogle få mega-banker.

Disse selskaber kontrollerer den amerikanske og store dele af den internationale finansverden. Magten over dem ligger i hænderne på nogle få mennesker. Og de bruger denne magt til at blive endnu rigere.

Endnu mere interessant bliver det, når man begynder at se på ejerskabet af disse super-gigantiske finansinstitutioner. Vi har brugt børsinformation om ejerskab i amerikanske børsnoterede selskaber. På grundlag af det, der kommer frem der, ser vi, at disse banker dels ejer hinanden og dels har nogle interessante fællesnævnere. 

Fire selskaber udmærker sig

Syv finansgiganter indgår i et finansielt supernetværk.

Fire selskaber findes som storaktionærer i alle disse selskaber. Det er State Street Group, Vanguard Group, FMR (Fidelity Management and Research) og Black Rock. Deres aktieposter kan synes små, (typisk 1–4%) , men når de er blandt de største, er det alligevel en betydelig magtposition, og særligt når den styrkes af krydsende ejerskaber. Desuden ejer de også hinanden. Vanguard, FMR og Black Rock er storaktionærer i State Street.

Styrer nu industrien

Før monopolkapitalismens gennembrud var bankerne institutioner, som tjente industrikapitalen. Men for ca. 120 år siden blev magtforholdet vendt rundt. Finanskapitalen tog kontrollen.

I dag er det stadig sådan, men finanskapitalen er selv blevet så koncentreret, at den fremstår som et kartel eller en mega-korporation.

Pål Steigan, Friheten/redigeret